Videopremiere: Kōya – ‘Pig Wine’

Skrevet af:









Kunstner(e):

Genrer:

Halloween er i den grad over os. Og det fejrer det nordjyske band Kōya med en ægte slasker af en diy-horror-video, som vi er ganske begejstrede for at kunne vise.

Det var ikke uden udfordringer, da Youtube syntes det var for meget for dem. Men bandet fandt alternativer og nu kan vi vise den i dens ækle udstrækning.

Click here to display content from Vimeo.
Learn more in Vimeo’s privacy policy.

Oprindeligt var det meningen, at sangen bare skulle med på den kommende udgivelse, men da bandet fangede sammenhængen mellem allehelgensaften og en diy-gyser, med udgangspunkt i historien om de tre små grise, var de stensikre på, at nu ville være et velvalgt releasetidspunkt.
– Vi er gået full-on med blood ‘n’ gore og grynet kameraføring i bedste Blair Witch Project-stil, hvor vi kører den gode, gamle kliche med forsangeren, der slår resten af bandet ihjel, forklarer Kōya.

De fortsætter:
– Det er på ingen måde stor kunst, men en banger af et nummer med tonstunge grooves og fede hooklines, der nok skal hjælpe med at sætte stemningen til halloween-fester rundt om i det ganske, danske land.

Her på magasinet ved jeg ikke om vi har lyst til at være med til fester, der er inspireret af det her dolkeshow, men videoen er fed og sangen er virkelig stærk. Sangen er indspillet hos Jacob Bredahl i Dead Rat og mastered af Brad Boatright hos Audiosiege.

I bedste DIY-stil har Kōya selv instrueret, produceret, skrevet, filmet og klippet videoen.

Selvtægt er et DIY-magasin om punk og metal. Vi er drevet som en frivillig forening.

Ansvarshavende redaktør: Hanna Ella Sandvik
Magasinkoordinator: Tobias Holst

This image has an empty alt attribute; its file name is logo-1024x243.png

A.C. Meyers Vænge 134, 1. th.
2450 København S
CVR: 44226421

Privatlivspolitik

Instagram
Facebook