Jeg har en forestilling om, at vi har flere læsere, der er bekendte med både Højskolesangbogen og salme-ditto, end de fleste magasiner. Det er er måske en prætention, men jeg tænker, at hvis I på jævnlig basis læser vores lange sætninger og (pseudo-)intellektuelle højtraveri, er det også udgivelser, man har stiftet bekendtskab med.
Og det er heldigt, for dagens premiere – som vi er ganske stolte af, at kunne præsentere for jer – tager nemlig udgangspunkt i gode, gamle Bernhard Severin Ingemann. Du kender ham måske for ‘I Østen stiger solen op’, ‘Lysets engel går med glans’, ‘Nu titte til hinanden’, eller gotiske bangers som ‘Igennem nat og trængsel’. Men den som vi og Aarhus-bandet Hudsult, nu skal beskæftige os med, er lidt af et deep cut. ‘Tit er jeg glad’ hedder sangen, der har figureret i Højskolesangbogen siden 2006. Og det er en smuk sag.
Skrevet af Ingemann, da han var ikke mere end 22, omhandler den dobbelthed. Den person man er og den person, man gerne ville være. Kærligheden hiver og flår i den unge digter, og han længes efter et sted at føle sig sikker.
Det er de samme følelser Hudsult giver udtryk for på ‘Som jeg er hos dig’. Det kan ikke overraske, for allerede i bandets navn hører man en forståelse for både kærlighed og poesi. Hudsult er i sin essens et queer band, hvorfor denne dobbelthed har mange steder at slå rod. I følge bandet bærer queer parforhold ofte præg af denne dobbelthed, ligesom selve identiteten er på spil, når man opdager, at den man er ikke er, som folk er flest. Senere på året udkommer EP’en ‘Tit er jeg glad’, men allerede nu kan vi løfte sløret for første single, der sonisk såvel som lyrisk står med et ben i både sørgmodigheden og vildskaben.
‘Som jeg er hos dig’ handler om længsel – efter både kærlighed, ro, forståelse og identitet. Hudsult siger selv, at “de er et band, der lige så gerne vil se folk græde som moshe. Og de spiller musik til anledningen.” Det må siges at være sandt.
