Meejahs tour til Korea i juli handlede om rodfæstning både på det personlige og det kunstneriske plan: For sangeren Mai Soon Young Øvlisen var det et møde med det land, hun er født i og har taget musikalsk afsæt i, og for bandmedlemmerne var det et møde med den kultur, Meejahs musik tager afsæt i. Læs med i tourdagbogen fra Korea.
Mai Soon Young Øvlisen, sanger, musiker og komponist i Meejah:
Første gig var i et kældervenue i Euljiro a la Underwerket sammen med Platform Magazine. De havde inviteret os til deres Block Party sidste efterår, så det var fedt, at vi denne gang kunne sige ja! Vi spillede sammen med det koreanske punk-/grunge-band Beacon, duoen Oh Chill og et akustisk sæt af Tierpark, som udover den koreanske tilknytning også har tilknytning til Australien og Seattle.
Folk kom over bagefter og sagde, at de var rørte af mine fortællinger om adoption og af renheden i det musikalske udtryk. De kunne mærke musikken og i min stemmes rødder i koreansk shamanisme. Det blev jeg meget rørt over. Det var også vildt at mærke, at jeg ikke behøvede at forklare den del af musikken, fordi folk kendte det allerede. Det har jeg aldrig prøvet før. Det føltes, som om en klump i min mave, som jeg ikke vidste var der, forsvandt under den koncert.
Ikke at skulle bevise sin koreanskhed og blive genkendt umiddelbart og ordløst.
Det var meget specielt at få lov til at spille sangen ‘3rd Euljiro’ i selve Euljiro-området til vores allerførste koreanske koncert. Og stå af på metrostationen Euljiro 3-ga med vores guitarer på ryggen. Helt ærligt: Jeg tror, den aften forandrede mig.
Under koncerten havde vi fysisk premiere på vores nye musikvideo til ‘Jing (Thunder)’ af Seoul-baserede Alex Bosserman, som er amerikaner og besat i Seoul på fjerde år.
Alex har skab et smukt, syret univers til ‘Jing (Thunder)’ ud af de bløde farver i nattebelysningen i Seoul, syntetiske 3D-plateauer og natur-trigrammerne fra vores album ‘Queen of Spring’. Musikvideoen havde fysisk premiere i ACS.kr i Euljiro med Platform Magazine. Senere spiste vi koreansk BBQ sammen med ham, da vores live-trommeslager Emil Lake ankom til vores tre sidste koncerter, fordi han indspillede album med Demersal ugen inden. Emils kæreste Josefine kom også med, og vi endte med at drikke kioskøl på en bænk i Koreas monsunregn en sen nattetime i Hongdae.
Alex Bosserman:
I felt connected to the song initially based on its sound: It’s dark and brooding, slightly haunting, and aggressive. It felt like a lot of the work I’ve been making related to it aesthetically, but I was pleased to find the lyrics connected on a deeper level too.
The first line “People stare at me” conjured a strong visual image of a large eye taking in a scene. When I moved to Korea, the first thing I noticed was how out of place I was, largely due to the stares I’d be getting whilst on the subway or the street. The lyrics about harmony between nature and humanity guided a lot of the visuals. Blankets of plastic drape over floors of greenery that’s sprouting out of the concrete, robotic arms “Jing open” and manipulate synthetic sculptures of the three bandmates Daniel, Andreas, and Mai, while many natural elements swirl around each scene.
Mai Soon Young Øvlisen:
Under touren spillede vi også to koncerter for koreanske adopterede fra hele verden, som var samlede til en stor konference i Seoul samtidig med, at vi var der. Her spillede vi sammen med flere koreansk-amerikanske acts på en nyskabt kulturø ude i Hanfloden, som hedder Nodel Island.
Andreas Isbrandt Løvenskjold, leadguitarist i Meejah:
Det var jo vildt at finde sig selv på den anden side af kloden, både at være turistagtig opdagende af noget helt nyt og på samme tid gå rundt i byen se flere elementer og deltaljer manifestere sig fra den musik, jeg selv har været med til at forme. Jeg følte også, jeg delte og oplevede mange af Mais følelser simultant, som vi gik rundt i byen. Det koreanske publikum var generelt gode til at lytte og umiddelbart modtagelige overfor musikken, og det er jo rigtig rart, når man som vestlig har lånt lidt.
På en måde bidrog deres forståelse af musikken til min egen på ny i dagene mellem koncerterne, hvor jeg gik og absorberede byen.
Gyeongbokgung paladset i Seoul. Privatfoto.
Et eller andet sted ER DIY jo umiskendeligt DIY – også i Korea, og det er der da noget kærligt, bekræftende i konstatere. Vi spillede både de mest slidte betonkældre med cursed elektronik (hvor lamperne knitrede gennem vores amps) til så det afgjort største sted, vi havde spillet på – en konferencehal på en kunstig ø, der var blevet etableret midt ude i Han-floden. Det var ret syret at komme som lille dansk undergrundsmusiker og pludseligt have et kæmpe crew, der arbejde for en, ja, oversatte ens monitorønsker til lydmanden i en walkie-talkie!
Mai Soon Young Øvlisen:
Til den sidste koncert spillede vi dobbeltgig med de koreanske post-rockere i Wings of the Isang, som har vundet ‘Best Modern Rock Album’ til Korean Music Awards i både 2017 & 2022, på den legendariske musikelskende klub Strange Fruit i Hongdae.
Emil Lake, live trommeslager i Meejah:
For mig var det helt fantastisk at være afsted. Jeg var enormt beæret over at blive inviteret med og samtidig rørt over, at musik bringer så mange vilde oplevelser med sig i mit liv. Jeg oplevede også, hvordan den musik, som Meejah spiller, og den DIY-kultur bandet er en del af, går på tværs af landegrænser: At opleve den varme og støtte fra folk, som brænder for især eksperimenterende musik, var virkelig bekræftende. Den bedste oplevelse var at møde og spille med post-rock bandet Wings of the Isang, da de laver nogle virkelig smukke sange, og de var virkelig søde og gæstfri.
Mai Soon Young Øvlisen:
Det var en kæmpe forløsning endelig at kunne besøge den koreanske undergrundsscene for første gang, hvilket vi har arbejdet frem mod gennem flere år. Det er en særligt emotionel tur for mig, fordi den velkomst vi fik – både af de koreanske bands, arrangører, med-adopterede og ikke mindst med en stor artikel i en af de største engelsksprogede koreanske aviser The Korea Times på
udrejsedagen – virkelig gav en dyb følelse af tilknytning og gen-forbindelse til det land og den by, jeg blev født i. Jeg håber vi i Meejah kan komme tilbage allerede i 2024!
