There is No Light Here spiller stærkt forvrænget depressiv-suicidal black metal, med omvendt fortegn. Lyden er intakt, men budskabet hylder livet.
Hvem er med i bandet?
Det er bare mig, Zachary Calo. Jeg står for vokal og lyrik og al sangskrivning og programmering.
Hvad er din origin story? Hvordan opstod musikken?
Jeg var med i et band, der hed Bring Forth the Exodus, sammen med en ven. De var min sangskrivningsmakker og som stod for al guitar- og trommeprogrammering. Med tiden fik de lyst til at spille en anden slags musik, som ikke helt stemte overens med Bring Forth the Exodus, så vi skiltes på venskabelig vis. Deres projekt hedder Astral Ruin og er virkelig godt. Men jeg elsker RABM-scenen (Red and Black Metal, red.), og følte, jeg havde mere at bidrage med, så jeg startede There is No Light Here, da jeg havde fundet ud af, hvordan min sololyd skulle være.
Hvad er den grundlæggende ide i bandet? Har du et budskab?
There is No Light Here er et anti-suicide black metal-band. Det er en kommentar til DSBM-scenen (Depressive Suicidal Black Metal, red.), men det er egentlig ikke en kritik af genren, da det er min yndlings-subgenre. Bandet er opståedet som coping-mekanisme af en nær vens selvmord, da jeg var teenager, som jeg aldrig rigtig fik bearbejdet.
Sindslidelser og dårligt metalt helbred er temmelig udbredt i undergrunds-black metal, særligt i venstreorienterede kredse. RABM er helt klart et safe space, men black metal som helhed er ikke specielt trygt, så det at behandle selvmordsforebyggelse og bevidsthed om mentalt helbred med det på sinde er målet. Det at føle, man har et støttende onlinefællesskab kan nogle gange være lige præcis nok for en, der måske ikke har nogen støtte eller nogen synlighed i “virkelighedens” hverdagsliv – jeg taler i hvert fald for mig selv i den sammenhæng.
Hvorfor spiller du den type musik, du gør?
Black metal har altid været min yndlingsgenre, lige siden jeg opdagede det i de tidlige 00’ere. Jeg fik en sampler-cd med posten fra Century Media, og der var en masse fede sager på. Arch Enemy, fra dengang Angela Gossow var vokalist, Dark Tranquillity, Strapping Young Lad, Sentenced og nogle andre seje bands fra den tid, men der var også sangen ‘Quintessence’ af Rotting Christ, og den fik mig til at dykke endnu længere ned i det, og gennemsøge alle metalfora, der var at finde på nettet dengang.
Musikalsk er det også omtrent det eneste, jeg kan skrive.
There Is No Light Here er 100 % programmerede, laginddelte VST-guitarer (Virtual Studio Technology, red.), som jeg kører igennem forskellige distortion-plugins indtil jeg får den her super-crunch, forvrængede, eksplosive lyd, som jeg virkelig godt kan lide. Så lægger jeg det i lag med nogle forskellige sav-synths, for at fylde lyden ud. Alle mine modstemmer er digitale klaverer med læssevis af rumklang i de højere frekvenser.
Jeg elsker ti minutter lange atmosfæriske tracks, med store, fejende melodier og orkestrale passager, men det er bare ikke den slags musik, jeg kan finde ud af at skrive. Jeg kan egentlig kun finde ud af at skrive forvrænget, eksplosiv kaos på 170 bpm.
Hvem har inspireret dig? Både musikalsk og på anden vis.
Der er masser af undergrundsbands, som jeg virkelig elsker, men som jeg heller ikke tror jeg ville kalde inspiration.
Ironisk? Jeg ved ikke, om det er det rigtige ord, men jeg får det meste af min inspiration uden for black metal. Jeg er virkelig vild med screamo, jeg tror måske Closet Witch er et af de mest ekstreme bands, jeg nogensinde har hørt, sammen med måske Methwitch. Jeg hører også en masse deathcore, og jeg synes der sker en hel masse spændende på vokalfronten i den genre. Det får mig til at gå anderledes til min vokal og jeg bruger flere lave toner og gutturale brøl end det meste black metal.
Hvad gør du/har du gjort for at blive spottet?
Jeg er bare heldig, at mange af mine kammerater og kontakter, der kunne lide Bring Forth the Exodus fulgte med til There Is No Light Here. Antifascist Black Metal Network var venlige nok til både at poste min første udgivelse såvel som konklusionen på trilogien, jeg havde lavet. Det hjalp til at få mange folk til at se i min retning.
Jeg går helt sikkert igennem bølger af depression, hvor jeg ikke er så aktiv som jeg burde være, og ikke kommunikerer så meget, som jeg burde, men når jeg er i et fornuftigt headspace, gør jeg mig virkelig umage for at tale med folk i og i nærheden af scenen, som jeg synes laver spændende ting.
Hvordan klarer man sig som nyt band? Hvilke råd vil du give videre?
Jeg følger sjældent mine egne råd, men POST RIGTIG MEGET. Der er meget mere kommunikation og langt mere trafik, når jeg laver nye posts og når jeg er aktiv på mine stories. Mine venner er altid gode til at kommentere, men når jeg poster konsekvent, lægger jeg altid mærke til, at der er nye folk, der popper op. Det er rigtig sejt.
Samarbejde og splits er fantastisk. Når man krydspromoverer med en allerede etableret fanbase, er det en god måde at komme i kontakt med nye mennesker.
Lav et pissegodt album.
Det virker selvfølgelig kun for folk, der rent faktisk hører hele albums. Black Birch gjorde noget helt andet, og udgav vanvittige singler hver måned, hvilket skaffede dem et gigantisk momentum. Grundlæggende er god musik den bedste måde at sørge for, at publikum husker dig.
Derudover er det en god ide at involvere sig i sager i nærheden af scenen og dit publikum. Være en del af antifascistiske fundraisers, lgbt-organisationer, politiske bevægelser og så videre.
Hvad vil du gerne opnå? Hvad står på bucketlisten?
Mit slutmål er at gøre There Is No Light Here til en eller anden form for velgørenhed eller samfundsindsats, der forbinder marginaliserede mennesker og personer, der går igennem mentale kriser med de gratis ressourcer og indsatser i deres lokalområde, der kan være svære selv at finde eller finde ud af. Der er rigtig meget bureaukrati og nonsens, man skal igennem for at få noget reel hjælp, og det kan være endnu sværere at finde ud af, når man er midt i sin krise.
Hvad er det næste fra din hånd?
Jeg har skrevet en masse masse musik, som jeg ikke brugte til trilogien, der stadig skal poleres, så jeg håber på at kunne lave nogle flere splits i løbet af året.
Jeg har også en del merchdesigns og andet, nærliggende content, som jeg bare skal beslutte mig for at bruge noget tid på at gøre færdig.
