Vi kender ham fra videoen til SYL’s ‘omsorg’, og vi er også stødt på ham for nylig, både i forbindelse med sangen ‘Lillespejl’, som vi premierede her, og til et opvarmningsshow for Danny Brown – men hvem er Skt. Delarge egentlig? Vi stiller skarpt.
Hvem er Skt. Delarge?
Projektet består egentlig bare af mig. En eller anden privilegeret knægt, der skriver og producerer med en MacBook (ikke sponsoreret) og en notesbog mellem fugtige vægge i et for varmt lokale.
Før optrådte jeg også alene, men jeg har for nylig fået live-band på, der består af trommeslager og bassist. De har hjulpet en del med at løsne lidt op i min enspændertrøje.
Hvad er din origin story? Hvordan opstod musikken?
Jeg ville altid bare gerne være med i et punkband(!) men manglede ligesindede i min omgangskreds. I den forbindelse begyndte jeg at skrive noget støjrock for mig selv, hvor jeg indspillede alle instrumenterne, men det var en metode eller et workflow, der simpelthen ikke fungerede for mig. Eller også var jeg bare ikke god nok til det. (Det er nok nr. to)
Så skete der det, at jeg blev enormt fascineret af Ordets Magt og besluttede mig for, at måden jeg kunne tilgå at lave ‘punkmusik’ selv, var at producere elektronisk og bruge nogle af de genretræk i hip hop for at give plads til længere tekster. Det blev så til min første EP ‘Helgener’.
Hvad er den grundlæggende ide i bandet? Har du et budskab?
Jeg har altid gemt mig bag en ide om at Skt. DeLarge er en form for moralefortælling. At rejse spørgsmål om hvad det vil sige at være god. At spejle sig i det gode og onde. Der er ikke nogen emner, jeg har berøringsangst over for, men der er jo nok nogle, der har en tendens til at vende tilbage i mit tekstunivers. Kønsidealer og fremmedhad, kapitalisme og magtstrukturer, popkultur osv.
Hvorfor spiller du den type musik, du gør?
Jeg kan godt lide at tænke i koncepter. Gimmicks. Iscenesættelse. Andre fede performanceteoretiske termer. Måske også i kraft af, at jeg for det meste komponerer musik til teater og performance art.
Hvad der startede med at være en klar vinkel på at være ‘rapper’, ændrede sig ret hurtigt til at blive en større legeplads. Jeg har en tendens til kortvarigt at forelske mig i en specifik genre eller måske et træk derfra. Derfor er det egentlig rart at være i projektet for mig selv, for jeg laver præcis hvad JEG har lyst til. Et nyligt eksempel er pulsen og de klassiske rytmiske motiver fra ‘chicago footwork / juke’, der blevet hevet i på ‘LILLESPEJL’.
I fremtiden bliver der nok revet andre ideer ind fra noget helt andet. I kraft af at være DIY-artist har jeg det privilegium ikke at skulle spørge nogen om lov. Jeg dypper mine små, fedtede fingre i hvad jeg har lyst til. Og hvad det ændrer sig hele tiden.
Hvem har inspireret dig? Både musikalsk og på anden vis
En for mig åbenlys inspiration er Jello Biafra. Han har siden mine teenageår været en af mine favorittekstforfattere. Derudover er han hamrende kompromisløs, ærlig og så tænker han utroligt skævt. I hip-hop kan jeg huske, at Danny Brown gjorde et stort indtryk på mig. Igen pga. kompromisløsheden og skævheden, som der ikke var megen plads til, da jeg voksede op. Atrocity Exhibition anser jeg også for at være et af de bedste albums nogensinde.
For tiden er jeg helt optaget af at følge med i den københavnske punk-undergrund. Pleaser, Vulvatorius, SYL, Salver og åndssvagt mange andre.
Der kommer utroligt meget ‘hård attitude, bløde værdier’-musik ud for tiden. Højest sandsynligt også pga. den nuværende nyhedsstrøm og aktuelle debatter. Det er en scene jeg kan relatere til. Hvilket jeg ikke rigtig har prøvet før.
Tænk at det var fucking vrede, der skulle give en hvid dreng et tilhørsforhold, hva’?
Hvad gør du/har du gjort for at blive spottet?
Spiller shows hvor jeg får lov. Jeg har ikke et ‘hold’ så jeg har gjort, hvad jeg kunne for at agere manager og booker for mig selv, og presse et produkt ned i halsen på dem, der er villige til at tage imod. Men egentlig, så forsøger jeg bare at skrive den musik jeg har lyst til. Så er der heldigvis en lille gruppe af besynderlige eksistenser derude, der har grebet det indtil videre.
Hvordan klarer man sig som nyt band? Hvilke råd vil du give videre?
Jeg føler mig på ingen måde berettiget til at give råd til nogen.
Hvad vil du gerne opnå? Hvad står på bucketlisten?
Der er et par åbenlyse scener, man gerne vil stå på. De scener tror jeg ikke, at jeg behøver at liste op. Jeg vil jo egentlig bare gerne røre nogle mennesker, men jeg er også i et slags selvrealiseringsmodus for tiden, så min store ‘drøm’ lige nu er egentlig bare at færdiggøre et større værk. Og helst et jeg selv kan holde ud at høre på.
Hvad er det næste fra din hånd?
8. november spiller jeg i VEGA. Det er i Ideal Bar og mit vigtigste headliner show til dato. Jeg vil ikke afsløre for meget om hvad selve koncerten vil bestå af, for jeg ved ikke endnu om jeg kan få lov. Men mon ikke showet ligger på en vigtig dato..?
Derudover har jeg skrevet musik til og spiller med i tomgangs-/kvartvejskriseforestillingen ‘An Ode’ på Aveny-T(KBH) og Teater Katapult (Aarhus) til september, hvis man interesserer sig for scenekunst.
