Noget må fungere på de københavnske musikskoler og gymnasier. De unge vil i hvert fald spille musik og tør gøre det på deres egne præmisser. Vi oplevede Bag Lukkede Døre på Basement til Kvindernes internationale kampdag, og kan nu fejre, at de har udgivet første demo.
Hvem er med i bandet?
Kristine Myltoft – Forsanger
Noa Bonke Guldstrand – Bas
Oskar Trier – Guitar og backingvokal
Thias Meyer Petersen – Trommeslager
Hvad er jeres origin story? Hvordan mødtes I og hvordan opstod musikken?
Oskar og Kristine er gymnasievenner, som begge deler interesse for musik. Oskar kom en dag aggressivt hen til Kristine og sagde; “du skal være forsanger i mit band!”, selvom han aldrig havde hørt hende synge, og den eneste sangbaggrund hun har, er klassisk kor. Derefter blev Thias, som vi havde hørt var i besiddelse af en dobbelt-pedal, tvunget bag et trommesæt, på trods af, at ingen af os kendte ham. For at fuldende kvartetten, efter en svingdør af bassister, blev Noa vores sidste faste medlem, omend der nu er forældremyndigheds kamp mellem BLD og Smooch! hvor hun også er bassist.
Hvad er den grundlæggende ide i bandet? Har I et budskab?
Vi gør hvad end vi synes er rigtigt i øjeblikket. Som Tobias Holst rigtigt påpeger “Bag Lukkede Døre er et eksempel på, at de unge ikke gider vores gamle genrefetisher, og blander alt det, de har lyst til (…)”
Selvom det er ekstremt flotte ord, mener vi i al ydmyghed, at han har ret.
Man kan tvivle på det man laver i øjeblikket, og det kan føles som om det aldrig vil blive til noget, men efter vores erfaring ender det oftest godt, hvis bare man tør følge idéen til ende.
Man skal ikke være bange for at lade sig inspirere af øjeblikket, og man behøver ikke passe ind i en bestemt kasse.
Hvorfor spiller I den type musik, I gør?
BLD er en sammensmeltning af alt det vi godt kan lide. Omend Oskar har lyttet til en masse nu-metal eller Kristine har dykket ned i sine gothrødder, skal Thias nok få nogle metalcoreinspirerede trommer ind over, mens Noa lægger bunden med en punket basgang.
Vi har før fået at vide at folk synes det er fedt, at vi synger på dansk. Det synes vi er mega nice, da vi selv føler at Danmark mangler alternativ- og rockmusik med danske tekster. At vi synger på vores modersmål knytter os tættere til vores publikum, som måske lettere kan relatere til vores lyrik. Danmark får altså ikke endnu en Dizzy Mizz Lizzy, men vi kunne godt give det et skud at blive det næste Johnny Deluxe.
Hvem har inspireret jer? Både musikalsk og på anden vis
På den musikalske front blev vi især inspireret af det amerikanske band “Fleshwater”, hvis sang “Linda Claire” var det første cover vi spillede, og altid har sat gang i øveren.
Derudover drager vi inspiration fra bands som Deftones, Architects, Bikini Kill, KoRn, TOOL, Thrown, Siouxsie and the Banshees, Johnny Deluxe, Pierce the Veil, Spite etc. Det lyder måske som en rodebutik, og det er det også, men da ingen af os har lyst til at give slip på vores inspirationer, får vi det på en eller anden måde til at virke.
På den mere æstetiske front er vi alle fire meget inspirerede af Silent Hill-universet. Vi har nørdet alle spillene sideløbende med at vi skrev musikken, så de har på en eller anden måde fået en kæmpe indflydelse på bandets lyd og æstetik.
Hvad gør I/har I gjort for at blive spottet
Vi er i den ufatteligt heldige situation, at vi lider af nepotisme. Vores første koncert var på RUST, som vi fik lov at spille takket være vores søsterband Smooch!. Derudover har Oskars far et studie i sin kælder, hvor vi også indspillede vores første demo. Det har givet os en god kickstart, som vi sætter pris på. Men som nyt band bliver alt ikke serveret på et sølvfad, og derfor forsøger vi at opfostre og vedligeholde gode relationer med andre bands og venner, samt kontakte spillesteder.
Vi har siden bandet startede været meget beslutsomme på, at projektet ikke omhandler os som mennesker, men hellere kunsten. Dette afspejles i den måde vi forsøger at promovere os på, gennem et unikt visuelt univers forbundet med musikken. Vores dystre anime-inspirerede stil og tegninger tapper ind i både noget nuttet og provokerende.
Hvordan klarer man sig som nyt band? Hvilke råd vil I give videre?
Please opret en bandkalender så man ikke hele tiden skal skændes om ledige datoer i gruppechatten (det sker dog stadig nogle gange). Kan man ikke kan blive booket til nogle shows, så laver man da bare sit eget DIY-show i kælderen. Hvis man endeligt udgiver en single, så hold den helst under de 5 minutter.
Hvad vil I gerne opnå? Hvad står på bucketlisten?
At spille på en stor festival. Lave noget sygt, bæredygtigt merch med vores kickass anime piger. Varme op for Suspekt. Måske løse global opvarmning, who knows ¯\_(ツ)_/¯
Hvad er det næste fra jeres hånd?
Vi er så crazy heldige at Malene fra Lucid Grave gerne vil have os med på programmet til Lunar Riot Ball på Blågårds Plads d. 24 august. Det er en mega fed endags festival med fokus på skaterkultur og femme-rock bands.
Udover det vil vi hen over sommeren begynde arbejdet på vores næste musikudgivelse, som er en split EP med trap metal gruppen ‘No Deities’ frontet af vores ven Loke, som også har produceret vores demo EP.
‘blDEMO’
Som nævnt, har Bag Lukkede Døre netop udsendt demoen, der næsten bærer deres eget navn. Det er en kort, fire-sporet sag, men alligevel en plade, der har så utroligt meget på hjerte, at man som lytter næsten bliver helt rundt på gulvet af at lytte til den. Det er ikke på grund af tempoet, der såmænd er ganske adstadigt og holder sig til en bekvem lytteoplevelse, derimod handler det mere om, hvor overraskende og forskelligartet det er.
Som vi også oplevede live, var der nogle ganske specielle referencestrenge, der blev hevet frem fra sindets krinkelkroge i løbet af gennemlytningen. Endnu en gang vil jeg fremhæve Kristine Myltofts vokal, der ligger så tæt på den legendariske Ulla Cold, der stod for noget af det bedste, dansksprogede pop 80’erne havde at byde på – Rocazino. Og det er måske ikke en reference bandet selv er klar over, men ikke desto mindre er det umuligt for mig at lytte til ‘Vintergæk’ uden at tænke på ‘All My Love’. Det er en gigantisk kompliment og Myltoft står allerede nu for mig som en ener i sin generation. At være så ung og have så stærk og særpræget et register er intet mindre end forbløffende.
En anden reference, der presser på, er den fra starten af 00’ernes alternative nu-metal-scene. Således er der Deftones at høre i ‘Amygdala’ og A Perfect Circle at finde på ‘Tusmørke’. Sidstnævnte formår endda at have proggede guitarlinjer uden at være hverken Tool-nævenyttigt eller Dream Theater-søvninducerende. Thias Petersens trommespil formår endda også at rode rundt i tidssignaturer helt uden jeg begynder at himle med øjnene. Solidt talent.
Samspillet mellem den fremhævede forsanger og guitarist Oskar Triers effektdruknede korsang på sidstnævnte er smukt, ligesom den baslinje Noa Guldstrand lægger under samplet er perfekt i sin konkrete tilgang til arbejdet.
For et ungt band i karrierens vorden er nysgerrigheden og kreativiteten så umådelig vigtig, og selvom der sikkert er flere jobs i endnu omgang vestdansk dødsmetal, er dette tusinde gange mere interessant.
