Punks just wanna have fun. Det er i hvert fald budskabet, hvis man spørger JJ & the A’s. Vi retter rampelyset mod det dansk-amerikanske band.
Hvem er med i bandet?
Will: Kernen i bandet er JJ, mig og Kimia. Vi tre skriver og indspiller musikken og vores venner slutter sig til til liveshows. Jeg skriver de fleste riffs og så skriver JJ tromme-, bas- og keyboardelementerne, og lægger dem ind. Derefter skriver Kimia lyrikken.
Vi ender dog alle med at skrive dele, når vi indspiller, da vi alle skriver en hel masse.
Vi øver sjældent med fuldt lineup og forsøger at holde tingene spontane, så de kan være så energiske og enkle som muligt.
Hvad er jeres origin story? Hvordan mødtes I og hvordan opstod musikken?
Will: JJ og jeg mødtes i 2014, da mit gamle band No More Art var på tour og kom til Danmark, hvor vi spillede med JJ’s gamle band Polio og Julie i København. Vi fandt hinanden med det samme, og da mit andet band Born/Dead skulle på tour i 2015, spurgte jeg, om ikke de ville komme og supporte de sidste to datoer i Berlin og Hamborg. Vi har været venner side, og da jeg flyttede til København i 2017, startede vi harcorebandet Cesspool sammen.
Desværre gik det i opløsning under Covid-19, men da havde vi allerede optaget musik til JJ and the A’s, og var godt i gang med at finde en sanger. Det var dog noget af en opgave i København.
Da trådte Kimia, der havde sunget for Khiis i min tidligere hjemby, Oakland i Californien, ind. Vi mødtes, da Khiis turnerede her og spillede i Malmø og på K-Town Hardcore Fest.
Hun fortalte mig, at hun var ved at flytte til Barcelona, så da hun året efter kom til K-Town igen, spurgte jeg henkastet, om hun måske havde lyst til at synge i vores projekt.
Jeg troede måske lidt, at det ikke var hårdt nok til hende, da jeg ikke rigtig kendte til hendes historik i alskens forskellige bands på det tidspunkt, men hun gik direkte igang med at lave demoer af sin vokal og sende dem over, og jeg tror det er her, JJ & the A’s virkelig tog form.
JJ: Haha, helt vild med, at Will kan huske hele vores historie.
Ingen budskaber, kun riffs.
Kimia
Hvad er den grundlæggende ide i bandet? Har I et budskab?
JJ: Nah.
Kimia: Ingen budskaber, kun riffs.
Will: Jeg tror, at dette band for os bare handler om at have så meget sjov, som vi kan og at dyrke vores venskaber. Vi har allesammen været i meget seriøse bands tidligere, men lige nu er det bare fedt at nyde at spille noget weirdo-punk og hænge ud og være produktive sammen.
JJ: Ja, det han sagde.
Kimia: Alle involverede skal have det sjovt. Det er det hele.
Hvorfor spiller I den type musik, I gør?
Kimia: Jeg elsker Killed By Death-punk, Back from the Grave, alle Bloodstains-opsamlingerne, gammel garage- og surf-punk. Da jeg var yngre, hang vi alle ud og så New Wave Theater, der var sådan en offentlig tv-kanal i 80’erne i LA. Al det musik vi lavede dengang, lød som det, så det her er ligesom at vende hjem.
JJ: Ottendedelstoner er genialt. Jeg har altid godt kunnet lide ting som Spits, Jay Reatard, Goner Records, In the Red og sådan, og jeg ville bare gerne spille noget i retning af den slags garagede rock and roll med orgler og alt muligt.
Will: For mig, er det den her slags musik, jeg har kunnet lide siden jeg var 12 år gammel. Jeg blev fan af Ramones samtidig med, at jeg begyndte at høre tungere bands som Discharge og Negative Approach eller mere politiske bands som Subhumans og Conflict. Det gav bare altid mening for mig at spille musik, der ikke var fortænkt. Det her er naturligt og i det her band er der ikke tid til at være superproduktiv i sangoutput – vi spiller bare, når vi kan. Selvfølgelig vil jeg gerne have, at det har en vibe, men jeg har indtil videre ikke sat mig ned og planlagt noget, før vi indspillede.
Hvem har inspireret jer? Både musikalsk og på anden vis
Will: En million små, obskure bands, som ingen rigtig kender, men som har fantastiske sange. Folk, der gør tingene som de selv vil, selvom alle de seje fortæller dem, at de ikke gør det rigtigt eller at det er passé.
Kimia: Mad Scientists
JJ: Jeg ville sige Jeff Grosso, Cardiel, John Lucero, Wu-Tang Clan, Craig Questions, Dead Dave og hvem end, der opfandt Rubiks-terningen. (den ungarske billedhugger og arkitektur-professor Ernő Rubik, red.)
Hvad gør I/har I gjort for at blive spottet?
Will: Vi spiller hvor vi kan, men det er helt ærligt ikke noget, vi går meget op i.
Kimia: Yeah, jeg tror, at hvis vi har det sjovt, får vi lyst til at lave mere, og så får folk lyst til at komme ud og se os.
Hvordan klarer man sig som nyt band? Hvilke råd vil I give videre?
Kimia: Klarer hvad?
Will: Vi går overhovedet ikke op i at “klare sig”. Vi vil bare have det sjovt og efterlade os nogle fede plader og nogle vanvittige shows og fester.
Jeg ville dog ønske, at nogen for 20 år siden havde sagt til mig, at man skal gøre sig umage og tage den tid, det tager at indspille en plade, for at sikre sig, at det er så godt, som det kan blive. De plader er der for evigt!
Hvad vil I gerne opnå? Hvad står på bucketlisten?
JJ: Hvis vi kunne få et gæstegig med Heroin eller Grimple Stix, ville det være sygt,
Will: Jeg er ligeglad, jeg vil bare have det sjovt med mine venner, mens jeg kan. Bucketlisten er at spille en huskoncert i Europa, en hockeybane, en bowlinghal og en skatepark, mens folk skater hele vejen rundt om os.
Hvad er det næste fra jeres hånd?
Will: Vi har en ny sang, der næsten er klar til en 7-tommer, og vi indspiller en 12’er til vinter. Vi skal spille på Static Shock Weekend i London om nogle uger, og forhåbentlig Berlin, og nogle shows i Spanien og Catalonien før året er omme.
