Mine gummistøvler er næsten rene. Det er sidste gang, at de er rene i et stykke tid. Vi er cirka en time inde i min første festivaldag og det er tid til Katla. Battlevestene begynder at samle sig på Gaias skønne flisebelagte gulv. En enkelt ungersvend har sat sig op ad lydteltet og får sig en lille snoozer. Jeg er kommet ind i så god tid, (kæmpe skud ud til de frivillige i Check-In) at jeg ankommer just som bandet er ved at rulle deres forstærkere ud. Min ven og tatovør Rasmus Bang sætter sig ved trommesættet og kigger nervøst ud, får øje på mig og vinker.
Jeg var klart Rasmus-fan førend jeg var Katla-fan. Jeg har kendt ham siden vi var kollegaer på et andet musikmagasin. Hans musik var altid noget, jeg tog ud for at høre, fordi jeg kunne lide ham – måske lidt mindre fordi jeg kunne lide musikken. Men det har ærligt talt vendt sig over det sidste år. Især bandets imponerende indsats på A Colossal Weekend i år vendte mig fra casual til inkarneret. Katla kan, når de ellers får den massive lyd ordentligt med sig, blæse huden af kraniet samtidig med. at det føles som en blid massage.
Lyden har de også med sig i dag. Det har nok også noget at gøre med, at bandet har taget Lasse Ballade med bag lydpulten. Det var en god investering. Alt lyder pissegodt. Under bandets første hit ’Satan’, kommer Ditte Krøyer fra Vulvatorious på visit. Til at starte med, er der lige en smule feedback på Krøyers mikrofon, men Ballade får styr på knapperne inden de to i kor råber “SATAN, SATAN, SATAN”. For det er jo hvad Katla er, som bagtæppet i dagens anledning siger: Kærlighed og Satan.
Jamen, jo. Kærlighed er der også en del af i dag. Især når Bang, imellem sange med titler som ’Dragonlord’ og ’Manslayer’, siger til det unge publikum at de ”skal passe på hinanden, for det er er hvad Roskilde Festival kan – vi passer på hinanden”. Bang giver desuden også et skud ud til Roskilde Festivals mange frivillige, der er med til at sørge for, at vi kan have festivalen, og tak til holdet bag Gaia-scenen. Det er nok også den generelle indstilling, der gør at Katla som det første band, så vidt vi er informeret, har haft pyroteknik med på scenen i opvarmningsdagene. Jeg er så heldig at kende nogle af de fantastiske sjæle, der står for at holde Gaia-scenen sikker og de havde tidligere på dagen ristet skumfiduser over Katlas ildprøve. Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om noget mere Katlask.
For dem, der ikke ved det, så er Bang ikke kun trommeslager i Katla, han er også bandets primære sanger. Det har før betydet at Bangs grad af udmattelse har måttet bestemme, hvor lange shows Katla faktisk kunne spille. Da jeg kan tælle mig til, at bandet har spillet i over 37 minutter, kan jeg ikke andet end at konstatere, at Katlas generelle stamina også har ændret sig. Det får kun sangene til at fremstå endnu mere groovy og faktisk nærmest sensuelle, at guitarist Marc Lennart Christensen og bassist Theis Roed Stenberg Thorgersen på en anden måde får lov til at sætte tempoet. Især på det nye nummer ’Dead Lover’, der vel nærmest kan kategoriseres som et borderline radio-hit til din ”Doom Girl Summer”.
Publikum elsker det, jeg elsker det. Katla viser at deres indsats som ”Artist in Resident” hos A Colossal Weekend i år ikke har udmattet dem og ikke var en enkeltstående succeshistorie. Der er lagt brænde i ildmaskinen til adskillige flere. Katla kan gå hen og blive rigtigt, rigtigt store. Der er ikke andet at gøre end at se frem til bandets nye album og den efterfølgende tour, som bandet fortjener at tage rundt på i Europa.
