Vejret er egentlig fint, busserne gik i morges og der lugtede kun lidt af kælder-henlagt battlevest i den bus jeg var med. Der er rimelig tomt foran den store Hades-scene, der også er lidt vindblæst. Jeg har kaffe.
Deathbyromy er et helt uskrevet blad for mig, men jeg er heller ikke så ung mere, så tillæg det ikke særlig vægt. Men da jeg navigerer til min musikapp kan jeg se at en sang har over 66 millioner afspilninger. Jeg kan læse på Wikipedia, at den er kendt fra TikTok. Jeg scroller til den næste. Det er en techno-sang. Så solen skinner og efter at have forvildet mig forbi Dying Fetus i en ti-hestes brandert i går, lyder lidt elektronisk sorbet til at rense øre-smagsløgene faktisk fint.
Romy har et helt band med. Det er fedt. Jeg ved ikke helt om jeg havde forventet det. Jeg har godt nok hørt mange backing tracks stjæle showet – særligt når artisterne på Copenhell er lidt elektroniske. De ser allesammen meget unge ud, men både musikken og de plisserede nederdele kunne være taget direkte ud af min drømme-garderobe i 00’erne. Det føles lidt som at se sig selv som 15-årig, men med en væsentligt større rækkevidde.
Romys stemme er spændende, mere alt end sopran, men alligevel en god spændvidde. Sangene er desværre lidt mindre imponerende. Lyden har også taget et dyk med lidt for meget vind og et mix med lige lovligt meget bas, måske også en lige aggressiv nok stortromme. Bandet lyder faktisk ikke særlig godt.
Men Romy. Romy, hun lyder fandme dejligt.
Så jeg bliver stående, i semi-solen og med min kaffe. Vinker lidt til bekendte, der tøffer forbi.
Vi er ikke helt det sammen sted, mig og Romy. Hun er helt oppe og spille på de store tangenter – der er koreograferede danse, hendes bassist Cheska Zaide og guitarist Jayden Hammer har samme uniform på. Zaide synger med på en sang om at være ”besties”. Ligesom Marilyn Manson nok skabte store dele af sin karriere ved at være chokerende og mindre for at skrive gode sange (come at me, incels) – så virker det også lidt som om, det er her fokus ligger for Romy. Hun har udgivet 3 albums, men settet præsenter ikke særlig mange hooks – udover det lyriske hook på TikTok-sangen ’Problems’, der har linjerne ”I like coke, but only if you’re mixing it with Jack, then it’s dope”. Selv dét lyriske hook er lidt udtrådt.
Romy synger en sang med en gasmaske halvt over hovedet. Zaide og Hammer spiller også med gasmaske på. Nederdelene er korte nok til at flagre i vinden, øjenbrynene er barberede og dansende er kælne. Det er underholdende. Men det er også det. Selvom bandet faktisk er så charmerende, at man lidt forelsker sig i dem, så er der ikke meget i musikken at forelske sig i. Oversat fra elektronisk musik og trap til et overfladisk, bastungt live-sæt uden detaljer på guitar, bas eller trommer at forelske sig i. Der mangler energien jeg fik i ørerne, da jeg gik ned mod bussen på H.C. Ørstedsvej med tracket ‘Waves’ i høretelefonerne. Hvis de spillede det, så genkendte jeg det i hvert fald ikke. Men synge, det kan DeathbyRomy – også live. Og alene af den grund håber jeg, at bandet kan få live-settingen til at virke for dem, og ikke bare være en kulisse for en velkoreograferet, men let-glemt, meget lang TikTok.
