Jeg er punker. Jeg er meget tolerant. Men når det kommer til corpse paint vil min instinktive reaktion nok altid være cringe. Jeg ved at jeg burde educate mig selv og måske også lige reflektere over, hvad det er, der præcis trigger mig, når jeg ser corpse paint. Måske er det faktisk bare misundelse over hvor fucking fab nogle af jer ser ud. Med det sagt, så ser jeg ikke særlig meget metal med corpse paint, og er derfor ikke i en konstant tilstand af oprevethed (af den grund – der er meget andet jeg er i en konstant tilstand af oprevethed over). Men da jeg blev hevet med til et af deres shows på Stengade sidste år, så blev jeg ret fanget af Hulders meget intense udtryk. Med det sagt har jeg kun set bandet live og aldrig lyttet til en eneste indspilning. Nogle ting må jeg alligevel microdose lidt.
I dagens mix på Gehenna ligger Marliesse Osbornes da også der i mixet, som navnet ”Hulder” betyder i den norske sprogstamme, nemlig ”gemt”. Det er dog ikke så forfærdeligt anderledes end det var på Stengade. Hvad der er anderledes, er den fuldstændigt massive og brystkasse-knusende bas i lydbilledet. Det var måske ikke meningen, faktisk føltes det næsten overdrevent. Men på en måde greb det bedre an hos mig at være ramt af en følelse af at både være i en omfavnelse af lyd og samtidigt et dødsgreb.
Samtidigt formåede bandet dog ikke at gøre en meget stor figur af sig selv. Osbornes udtryk er katatonisk imens hun spiller og fuldstændig blottet for ekstroversion imellem sangene. Det er på sin vis fint, hvis vi skal forsøge at holde en slags karakter fast. På den anden side kommer Osborne bare heller ikke langt nok ud over scenekanten til dagens koncert på grund af den førnævnte gemte stemme i mixet. Koncerten ender derudover rimelig brat. Så massivt som den startede. Uden et ord. Jeg er på en eller anden måde endnu mere nysgerrig efter dagens koncert, men på den anden side kan jeg også godt forstå, hvis det fik skræmt lidt af kerne-målgruppen væk. Jeg tror, jeg godt kunne lide det. Jeg tror faktisk, at jeg godt kan lide Hulder. Så mystisk og fåmælt som hun nu engang er, med en kæmpestor og vild makeup. Gerne med mere bas næste gang. Det kunne jeg egentlig godt lide.
