Som beskrevet i lørdags-reportagen, så er JJ & the A’s nok et af Danmarks bedste bands i krydsfeltet mellem punk og hardcore for tiden. Med det sagt, er et par af fjerene lånte fra USA. Resten af fjerene er aldeles ikke lånt. Selvom JJ & the A’s måske er ret nye i scenen, så føles det også som om, at de altid har været her. Personligt har jeg allerede nået at se bandet et par gange, fordi de heldigvis er som hardcore-bands er bedst: Fyldt med spille-iver.
Det er også nemt at være fyldt med spille-iver, når man normalt spiller et set på omkring 25 minutter. JJ & the A’s sange er vrede, hurtige og korte. Så at se bandet booket på Copenhell, hvor forventningen nok snarere er 40 minutter er i sandhed den største variabel til dagens koncert på Gehenna. For jeg er ikke i tvivl om at bandet kan levere de 25.
På Gehenna-scenen optræder i denne omgang en anden variabel allerede inden musik-start: En mojito-bar! Den er alligevel ny. Og trust me, når man har set nok over 1000 koncerter efterhånden, så er en ny ting faktisk sjælden. Bandet har nemlig inviteret en ven med på scenen, der under koncerten laver mojitos med en trommestik som morter. Der er også en kort overgang et forsøg med at sætte trommestikken i en skruemaskine – det går knapt så godt og trommestikken ender heldigvis inde i teltet og ikke i øjet på publikum. Udover dødsfaren, så er en bartender, der laver drinks til både band og publikum slet ikke en dårlig ide. Især da bartenderen, iført læderjakke og solbriller faktisk er den mest hypede på scenen.
JJ & the A’s er nemlig ikke et band, der gør et stort nummer ud af sig selv. I mellem de hurtige knytnæver af sange fylder sanger Kimia Haghighi ud i settet med takketaler til K-Town-familien og ellers nogle lidt rodede historier, som måske ikke helt giver mening. Men det er også hvad JJ & the As fortalte os var den grundlæggende ide til bandet: Ingen budskaber, bare riffs. Det eksemplificeres fint i bandets sang om at ”… at være en hund og om man stadig ville elske sig selv hvis man var en hund … eller sådan noget” – jeg er ikke helt sikker på at jeg fangede det.
Det kan godt være, at JJ & the A’s bare vil være riffs, ingen budskaber – men de er jo alligevel fyldt med budskaber. Ikke mindst at man kan være et undergrunds-k-town-band, selvom man er blevet booket til en større scene. Det viser JJ & the As til dagens koncert. Der er ikke ændret på sangene, attituden eller ambitionen. Det er da sejt nok, at være booket på Copenhell, men det ændrer ikke ved loyaliteten eller sangenes længde. Det er også ganske fint, når man har så velskrevne sange som JJ & the As. Det går fint med bare at winge den med lidt impro-standup, hvis man bare ikke rigtig er vandt til at spille så lange shows. Og hvis alt glipper, så sørger bartenderen for lidt spænding og ikke mindst underholdende dans iført jordklodens hurtigste solbriller i støvregn.
