Jeg har hørt nul Baboon Show inden jeg stiller mig hen under træernes skygge torsdagen efter jeg har savet mig selv midtover i samme skov dagen forinden. Solen skinner – endnu. Og det samme gør The Baboon Show, som de indtager scenen til nogle væsentligt mere andægtige toner, end dem bandet senere spiller for os. Men det passer på en måde fantastisk til Cecilia Boströms outfit, der giver gender-bent … gender-bent Dr. Frank-N-Furter med stort, sort krøllet hår og rippede jeans.
Der går knapt én sang før jeg i mit stille sind tænker ”er de mon svenskere?” for der er noget helt specifikt ved svensk sangskrivning, der skinner igennem om det så er hos ABBA eller The Oh Nos. Hvoraf sidstnævnte næsten må have taget noget inspiration fra The Baboon Show, der har spillet siden 2003. Det er samme skuffe. Og som jeg skrev om, da The OhNos gæstede Luna Riot Ball sidste år, er det en skuffe jeg ynder at stikke hånden ned i – for der kommer ofte gode ting med op.
Det er gode ting, der kommer op på The Baboon Shows setliste. De hygger sig på scenen, så det samme gør vi. I festmixet af melodisk punkrock får vi da også lidt bidder af Iron Maiden og ZZ Top. Det er let, det er legende. Og så er det alligevel også alvorligt. På indersiden af Broströms arm står der ”Girls to the front”. På hendes anden arm er der tattoveret en livmoder, hvor den ene æggestok giver en fuck-finger. Jeg har det samme motiv på en t-shirt, jeg desværre opgav at tage på netop i dag.
For der er en grund til, at når du skal forene den brede metalskare, så er det Iron Maiden og ZZ Top, der virkelig forener. Mænd. Det samme ser vi på Copenhells store scener, hvor der ikke er mange kvinder at finde. Derfor falder Broströms politiske paroler på et aldeles tørt sted, men nok også for mange døve ører.
The Baboon Show virkelig trækker alt hvad Gehenna kan levere med et publikum, der endnu ikke har vænnet sig til at være i en konstant cyklus af tømmermænd og reparations-bajere. Det bedste man kan gøre i det tilfælde er nok melodisk punk rock fra landet øst for Refshaleøen. For de kan altid levere et show. Ikke et show, der overrasker. Et show til at sætte gang i danseskoene, der har mange timer endnu inden de skal stå i kø til 666-bussen.
