Trods den silende regn har et imponerende antal festivalgæster stillet sig klar foran Pandemoniumscenen denne fredag aften, spændte på at opleve den amerikanske sanger Chelsea Wolfe åbne dørene til hendes dystre darkwaveunivers.
Med tunge industrialtrommer bliver åbningsnummeret ‘Whispers in the Echo Chamber‘ den perfekte iscenesættelse for både regnen, mørket og de silhuetter lyset skaber af bandet på scenen. Wolfe får fremmanet en kæmpe tilstedeværelse gennem den enormt skarpe kunstneriske fremstilling, der findes i både Wolfes lyd – som i øvrigt var rigtig god – og det visuelle udtryk.
Fra den sludgeagtige outro i første nummer, til mørke elektroniske bevægelser på ‘Everything Turns Blue’ og opslugende triphop på ‘Tunnel Lights’. Det er primært numre fra Wolfes nye udgivelse ‘She Reaches Out To She Reaches Out To She’, som vi bliver præsenteret for under koncertens forløb, og det falder godt i god jord, for albummet har en stor spændvidde i udtryk, og kan føles som en opsamling på mange af de indflydelser og projekter, Wolfe har bevæget sig i tidligere for eksempel samarbejde med Deafheaven, Myrkur eller albummet ‘Bloodmoon: I’, fra 2021 som Wolfe lavede med produceren Kurt Ballou og bandet Converge.
Som en varm dyne over regnen lægger Wolfes fænomenale vokal sig over det tryllebundne publikum, hvor vi bevæger os i grænselandet mellem noget af det mørkeste og det smukkeste jeg nogensinde har hørt.
‘Flatlands’ skaber et zenagtigt øjeblik i publikum, og det melankolske folknummer bliver mødt med en sagte fællessang og svajen i den silende regn, som efterhånden bidrager så meget til koncertens stemningen, at den burde få kodapenge.
Med slukkede skærme på scenen og et bumstille publikum lukker Wolfe Pandæmoniumscenen denne fredag aften med ‘The Liminal’, og jeg finder mig selv opslugt af den intense stemning, der findes i hendes musik, og som vi i den grad oplevede denne aften.
