Hvem er Karina:
Jon om Karina: ”Karina er the final girl i en gyserfilm. Det er hende, der står tilbage sammen med de bebrillede nørder, hun har frelst, det er hende, der slår monstret ihjel til sidst, og så begynder der noget melocore eller poppunk over slutteksterne, mens Karina laver veganske cupcakes. The end.”
3 ting
3. Copenhell
Læser du punkt 1, så er det en selvfølge, men fucking Brutus fik mig endnu engang på røven. De er så fantastiske, og næste år kan Copenhell kun blive bedre. Ingen drama, kun gode vibes.
2. Nasty Cut Fest ’23
Jeg er tredje medstifter i Selvtægt. Og jeg er nok den mere stille om det, ikke fordi jeg vil, men jeg føler, at Hanna og Tobias fortjener at skinne igennem som de stjerner som de er, hver især. Første dag på Nasty Cut, så overvældende som det kunne blive, introducerede Hanna mig til Tobias, hendes kæreste, og daværende skribent på Devilution. Tobias, Hanna og jeg kunne have røget smøger i timevis udenfor over samtaler om den oprindelige emo og hvordan det voksede senere hen. Men aftenen var kort, og arbejde er arbejde. Igennem tre dage (!!!) stod Hanna og Tobias ved min venstre side og havde en fest. På sidstedagen knækkede jeg, efter at have set folk, jeg holder af og beundrer stå og fyre den af på en scene. Tobias spurgte om jeg var okay, men i hans og Hannas selskab måtte jeg erkende, at jeg simpelthen var for rørt af alt. Og de var der, ikke kun for mig, men for alle andre også.
1. Selvtægt.
Har du været fuld på Copenhell? Okay, jeg har et par gange. Men 2023 var hovedgevinsten. I år havde jeg verdens lækreste eftermiddag med Hanna og Tobias, hvilket førte til en del snakke og åbenbaringer, men mest af alt et hjem.
For jer læsere er Selvtægt et fællesskab, men for mig er det mere. Dog tog det noget tid før jeg gad indrømme det. Selvtægt er mere end et fællesskab, det er et hjem for folk, som har holdninger, som man gerne vil udtrykke. Og jo, jeg kan sagtens være uenig med Hanna og Tobias, og nej, ingen familier er perfekte, men når jeg kigger på hvad vi har skabt, og de har sørget for lever videre i 2023, hvor jeg har været lidt fraværende.
Så kan jeg sige følgende: jeg er stolt. Jeg er stolt af mine medstiftere, jeg er stolt af at være founder og jeg er fandme stolt af vores skribenter. De skal nemlig finde sig i så meget Taylor Swift lort, pop-punk, og The National som de ikke har skrevet sig op til. Jeg er stolt af at være fotograf for Selvtægt, jeg er stolt af at lægge mit navn til Selvtægt. Og mest af alt, så er jeg stolt af at kunne kalde Selvtægt mit hjem. På både gode og dårlige dage. Selvtægt er et sted hvor vi mener at free speech har plads, og ingen ideer er dårlige. Men, jeg vil gerne tilføje, at jeg bliver overbeskyttende. Lad endelig være med at komme efter mine skribenter, fordi jeg er til stede nu.
Så da vi sad i Hannas lejlighed i juli, og jeg var træt og klar til at opgive, skrev vi på post-it notes på hendes altan. Vi skrev en del ting, som jeg har billeder af. Men de to har holdt stilen hele vejen igennem, og jeg glæder mig til at bidrage mere til mit tredje barn i 2024.
Dette skal være mit kærlighedsbrev til mine medstiftere, så her får I det.
Kære Hanna & Tobias.
I er heldige at have hinanden, men Hanna, du er som en søster for mig, og Tobias, du bliver mere og mere som en svoger med den måde, du kan komme under huden på mig. Af alle i hele verden, så ville jeg ALDRIG lave et magasin med andre end jer to. Jeres kærlighed til hinanden er inspirerende, og en gang imellem misundelsesværdig, dog er det super cute. Tak fordi, I altid er der.
Gode eller dårlige dage, I er dem jeg vil tale med, I er dem jeg søger nærvær hos. I er min selvvalgte familie, og nu har vi skabt noget, hvor vi inviterer andre ind, der kan have det på samme måde som jeg selv.
Hver eneste dag, er jeg taknemmelig for jer, os, og Selvtægt.
3 plader
3. Lana Del Rey – Did You Know That There’s a Tunnel Under Ocean Blvd (24.3. 2023, Interscope Records)
Jeg har Lana Del Rey ret højt på alle mine playlister. Ikke nødvendigvis på de digitale, fordi jeg er en, der forstår, at Lana Del Rey skal nydes på vinyl, mens man ligger i fosterstilling og græder.
Spøg til side, så ramte det her album mig ret hårdt. I 2022 mistede jeg min morfar og yndlingsonkel med tre måneders mellemrum. Jeg følte, at jeg var ved at blive kvalt i folks kondolencer og manglede en plade at kunne søge trøst hos, eller relatere til. Det sørgede Lana Del Rey for på numrene ’The Grants’, ’Fingertips’, og på mit yndlingsnummer, der faktisk er ’Kintsugi’, det gør ondt at miste, og det gør ondt at skulle føle sig alene. Lana Del Rey rammer præcis mit liv i ’Kintsugi’, eller som det var…
2. Militarie Gun – Life Under The Gun (23.6.2023, Loma Vista Recordings)
Jeg er så glad for dette album. Det har alt hvad jeg elsker: fart, dybe tekster, som man skal tænke et par gange over, og ikke mindst fængende hooks. Jeg har virkelig ikke brug for meget mere fra et band.
1. Hot Mulligan – Why Would I Watch (12.5.2023, Wax Bodega)
I hørte jo alle, da vi var i Omegalisten. Så er I er godt klar over det der med en hård barndom, en spiseforstyrrelse og hvordan det kan være ret hårdt (for at sige det pænt).
Og dog, under optakten til, at dette album blev udgivet, så følte jeg mig meget mindre alene end jeg førhen havde gjort i mit liv. Jeg genkendte mig selv i nærmest alle af sangene, og tragisk nok, var det eneste tidspunkt jeg følte mig helt alene, da jeg ville udvise begejstring for albummet. Men ikke længere. Det album fortjener fandeme en førsteplads, fordi Hot Mulligan virkelig har udviklet sig til nogle stærke sangskrivere på kort tid.
3 koncerter
3. Militarie Gun, Loppen, November 2023.
JON OG JEG BOEDE FANDME PÅ LOPPEN FRA D. 25-26 NOVEMBER! Først Civic og dagen efter Militarie Gun. Det var en fed weekend, men fuck en fest Gumm og Militarie Gun leverede. For dem der ikke ved det, så missede I big time ved ikke at se den koncert.
2. Blink-182, Royal Arena 2023
Jeg døde, jeg blev genoplivet af Hanna og Annette. Jeg græder stadig over den koncert i dag. Og et par dage senere tog jeg til San Francisco for at se NOFX og blev ved med at sige, at Blink-182 var bedre. Jeg er ikke fyret (endnu).
1. The Menzingers, Slam Dunk 2023
Noget som jeg bestemt så frem til på dette års Slam Dunk Festival, var blandt andet The Menzingers. I mange år har jeg været fan af dem, men altid haft en grund til ikke at kunne opleve dem når de har spillet koncert, men i år var det endelig min tur at både se dem optræde og tage billederne af koncerten. Det var bestemt et kæmpe højdepunkt.
Fra start til slut var der høj energi fra hele bandet, mens Tom May, guitarist og vokalist, hoppede rundt og havde en af de største fester under deres set. Man kunne ikke lade være med at komme i højt humør, når man så det. Det var også første gang de spillede ‘There’s No Place In The World For Me’, første single fra deres seneste album ‘Some Of It Was True’. Hvilket var den eneste gang os i publikum fik lov til at få vejret efter 11 sange, som man jo selvfølgelig kunne teksterne til. Og så er ‘After The Party’ nok den bedste sang at slutte et set af med. Åh, tag mig tilbage, bare for The Menzingers.
Årets nytårsforsæt:
Hmm, mere druk med Jon.
Ej, spøg til side, mere Selvtægt, mere pleje i vores forhold og mindre Taylor Swift (minus hendes koncert, fuck det. Der kommer en anmeldelse). Generelt, det som jeg har været dårlig til i 2023.
