Sublime naturtegninger og traditionelle kunsttryk
I samarbejde med Lövendahl arrangerede og kuraterede Mariam Zakarian BLACKLANDS – en gruppeudstilling med fokus på farven sort. Denne interviewserie retter fortsat fokus mod fascinerende kunstnere, der arbejder med de mørkeste nuancer.
Oversat til dansk af Mariam Zakarian.
The interview is also available in the original, English language.
Der er et filosofisk koncept, som jeg blev introduceret til dengang jeg studerede kunsthistorie ved Stockholms Universitet, som var særligt betydningsfuldt for mine egne kreative ambitioner: Det Sublime.
Konceptet har eksisteret siden antikkens Grækenland, og i 1757 blev det sublime defineret af Edmund Burke som en grænsesprængende og overvældende oplevelse, en umulig storladenhed, der producerer de stærkeste følelser, man er i stand til at føle. I modsætning til skønhed er det sublime altså ikke bare behageligt eller tiltrækkende. Det er voldsomt, skræmmende, for vildt.
Men fordi der ikke er nogen reel trussel, bliver oplevelsen aldrig ubehagelig, men derimod spændende, medrivende.
Et passende koncept til at beskrive denne måneds kunstners værker: Inken Stabell.
Månebelyste, melankolske landskaber. Uendelige vidder. Voldsomme, bølger i bundløse, rædselsvækkende farvande og nådesløse storme. Selv de forholdsvis fredelige scener føles brutale, jo mere man kigger, mens en ensom skikkelse rejser mod horisonten omgivet af sne og ingenting.
Sublimt. Uhyggeligt, men spændende.
Første gang jeg stødte på Inken Stabells kunst var på Twitter. Det dramatiske udtryk fangede mig med det samme og mindede mig om svundne tider i æstetik, der er blandt mine personlige favoritter. Dengang enestående håndværk ikke blev afvist så let, og sjove gimmicks alene ikke kunne accepteres som kunst. De fine tekniske og kreative færdigheder, der er nødvendige for at fremtrylle disse værker, er indlysende og ikke til forhandling.
Stabell er en selvstændig grafiker og illustrator fra det nordlige Tyskland, og har en baggrund i klassisk realisme, illustrationsforskning og skovøkologi. Hun underviser nogle gange på det svenske Akademi for Realistisk Kunst og bruger radering til at fremstille sine bemærkelsesværdige, atmosfæriske landskaber.
Radering er en traditionel trykteknik, der går tilbage til 1500-tallet. En flad trykplade, typisk lavet af kobber eller zink, bliver dækket med en voksagtig overflade, som er modstandsdygtig over for syre. Kunstneren skærer omhyggeligt billedet ind i overfladen med en raderingsnål eller lignende værktøj, og blotlægger metallet. Når pladen så lægges i et syrebad, kommer de ubeskyttede metaldele i kontakt med syren, som ætser den fine tegning ind i pladen.
Når pladen dækkes af blæk, trænger farven ind i alle de riller i metallet, der udgør billedet. Selvom pladens overflade først tørres af for overskydende blæk, indeholder de rillerne stadig farve. Et papirark lægges derefter på metalpladens overflade og komprimeres i en kraftig trykpresse, så blækket fra rillerne overføres til papiret.
Derudover kan man skabe baggrundstoner ved at sprøjte tynde, syreresistente lag på metalpladen, før den nedsænkes i syre. Metallet vil så bliver ætset i tynde lag, som vil holde på blækket. Resultatet ligner akvarelmalerier og teknikken kaldes derfor akvatinte. Stabell bruger akvatinte og radering sammen for at opnå sine komplekse, detaljerede kompositioner. Trykkene er unikke: når man håndproducerer på denne måde, vil der altid være mikrovariationer i tone og tekstur.
På trods af autenticiteten i at stole på håndværket, brugen af de antikke teknikker og den klassiske æstetik, er Stabells kunst ikke blot en tilbagevenden til tidligere europæisk kunst. Minimalismen i nogle af disse kompositioner minder mig om japanske visuelle traditioner, og den gavmilde brug af gryn og tekstur føles meget nutidig.
Læs videre for at få et indblik i Inken Stabells kreative virke og fantastiske kunst.
“Det er en afdæmpet form for kunst.
– Inken Stabell
Afdæmpet, men ikke tavs, ligesom naturen.”
Der er få kunstnere i verden, som stadig arbejder med denne teknik. Hvad er det, der tiltaler dig mest ved disse klassiske teknikker og æstetik?
Inken Stabell: Jeg synes, at der i klassisk tegning er en fundamental skønhed i, at nogen beslutter sig for at bruge måneder på at fange noget på papir i en objektivt høj kvalitet. Videregivelsen af teknikker, den nøjagtige beskrivelse og videreudviklingen af processen gør denne kunstform til en rationel ting, som ikke er afhængig af subjektiv fortolkning.
Det betyder også, at du ikke kan gemme dig bag smukke ord, hvis du ikke har tekniske færdigheder; det er en ærlig afspejling af, hvad du kan og ikke kan. For mig er det dét, der gør det til en af de mest tilgængelige former for kunst.
Hvornår og hvorfor begyndte du at tegne som du gør nu?
– Jeg begyndte at tegne illustrationer med farveblyanter som teenager og gik så videre derfra til akvarel og blæk, for til sidst at prøve radering i 2017. De stemningsfyldte landskaber kom i 2014. På en eller anden måde føltes det pludseligt virkelig som min egen æstetik, selvom jeg troede, det bare var et engangseksperiment dengang.
Har du taget kurser i billedkunst eller gået på kunstskole? Hvordan udviklede dine nuværende teknikker og stil sig?
– Jeg gik på en atelierskole hvor jeg lærte klassisk tegning, da jeg indså, at det ikke er nok kun at stole på stil og udtryk. Det var som om jeg ramte en mur hvor mine færdigheder var utilstrækkelige. Mit fokus var allerede på stemningsfulde scenarier, men mere på den ekspressive side, så efter træning i naturalisme var jeg i stand til at gengive bedre, mere overbevisende motiver.
I dag bruger jeg den ekspressive stilistiske tilgang mere bevidst og sparsomt, men det er stadig det, der gør min stil mere illustrativ og ikke rent naturalistisk. De klassiske teknikker var en tiltrængt opgradering, men ikke slutmålet.
“[I klassisk tegning kan du ikke] gemme dig bag smukke ord, hvis du ikke har tekniske færdigheder;
– Inken Stabell
det er en ærlig afspejling af, hvad du kan og ikke kan.
For mig er det dét, der gør det til en af de mest tilgængelige former for kunst.”
Opstår dine værker intellektuelt eller intuitivt? Arbejder du ud fra en bestemt filosofi eller kunstnererklæring?
– Jeg researcher interessante temaer til illustrationer, men selve arbejdet starter altid intuitivt.
Jeg sigter efter en umiddelbart inddragende stemning, og et solidt førsteindtryk, så den mest pålidelige måde at finde noget, der er værd at tegne, er at lade et billede forme og udvikle sig i mit hoved, indtil det virker visuelt stærkt nok.
Generelt synes jeg, at kunstnererklæringen skal følge arbejdet, ikke omvendt. Hvis jeg starter et langsigtet projekt med flere kunstværker, efterlader jeg mig selv nok kreativt rum til hvert enkelt værk.
Er der bestemte temaer, som du vender tilbage til i din kunst?
– Mest landskaber og havlandskaber. Det må være eskapisten i mig. Figurativ kunst er også sjovt, men jeg elsker, at et landskab kan invitere dig ind i en verden uden at skulle sige noget eller vise nogen bestemt.
Det er en afdæmpet form for kunst. Afdæmpet, men ikke tavs, ligesom naturen.
Hvorfor har du valgt naturmotiver som dit fokus? Er de for det meste imaginære eller baserer du dem på dine egne oplevelser i naturen?
– De fleste af mine landskabsmotiver er imaginære, men den overordnede flora og stemning er fra mine egne minder fra naturen omkring Berlin og Nordsøkysten.
Jeg har forsøgt at beskrive, hvad det er ved landskaber, som jeg ikke kan fange i figurative illustrationer. Jeg tror, det hænger sammen med åbenheden over for beskueren, da de (det inkluderer mig selv) ser billedet og fuldt ud kan fokusere på oplevelsen af et meget stiliseret landskab, hvor alt er indrettet til maksimal atmosfærisk effekt. Hvis der findes specifikke mennesker, der udfører specifikke handlinger i disse landskaber, vil de ofte kun være distraherende.
Kan du påpege kunstnere og/eller andet, som har påvirket din egen kunststil?
– Et par gode bud ville være Walter Leistikow, Kawase Hasui, Theodor Kittelsen og Horst Janssen.
Jeg følger også en masse moderne traditionelle og digitale illustratorer, som har udviklet nogle geniale, originale stilarter. Jeg er meget taknemmelig for online kunstnerfællesskaber, da vi alle inspirerer hinanden til at blive bedre.
Tegner du i stilhed eller lytter du til noget?
– Mine billeder ser måske ikke sådan ud, men jeg fester nærmest gennem processen. Jeg lytter altid til noget, uanset hvad jeg er til på det tidspunkt. Normalt noget mærkeligt prog-metal, men jeg har et par album, som jeg sætter på, når jeg har brug for at komme igennem flere timers arbejde og holde energien oppe.
Hvorfor vælger du at bruge sort i din kunst?
– Jeg gik fra sparsom farvebrug i tegninger til sort, da jeg gik over til radering. At tilføje farve komplicerer hele processen, og jeg er først nu begyndt at eksperimentere med det. Jeg er dog generelt fan af sort/hvid kunst, da der er en vis ro i fraværet af farve takket være mindre tonal kontrast. Det lader dig fokusere mere på billedets strukturelle æstetik.
Er der et særligt område inden for kunsten,
hvor du ønsker at forbedre dig?
– Jeg vil gerne lære mere af kunstmalere, deres tilgang til at opbygge et billede gennem former og flader frem for linjer. Det er en helt anden tankegang fra begyndelsen, og jeg føler, at der er meget, jeg ikke har forstået endnu.
Har du et drømmeprojekt, som du ville udføre hvis du havde uendelig tid og resurser?
– Udover at ville lave større og større kunstværker, er jeg ikke sikker… Mere sekventiel original kunst ville være sjovt. Det virker bestemt risikabelt uden finansiering.
“Jeg elsker, at et landskab kan invitere dig ind i en hel verden
– Inken Stabell
uden at skulle sige noget eller vise nogen bestemt.”
Har du oplevet censur? Hvad synes du om det og påvirker det din kunst?
– Jeg er aldrig stødt på den slags problemer og ville ærlig talt blive meget overrasket, hvis det nogensinde skete, da jeg stort set kun tegner pæne landskaber. Det eneste, jeg måske kan komme i tanke om, er, at den håndværksdrevne tilgang, jeg har, ofte kaldes banal i den etablerede kunstverden og dermed er det svært at finde anerkendelse der, men jeg har lært bare at fokusere på mit arbejde i stedet for.
Hvad ville du ønske, du vidste, da du begyndte at lave kunst?
– At klassisk, realistisk tegning stadig eksisterer i dag. At folk stadig dedikerer deres liv til at blive bedre til dette håndværk, og at man kan lære af dem. Det var simpelthen ikke en ting i Tyskland, da jeg startede.
Jeg er dog glad for, at jeg fandt gode fora på nettet, hvor nogle vidunderlige concept artists tilbragte tid sammen og vi i fællesskab kunne lære af hinanden.
Der er stor uenighed omkring definitionen af kunst. Hvordan definerer du kunst?
– Den meget løse definition man bruger i dag er fin for mig, selvom den indimellem bliver udnyttet. Den nøjagtige skelnen mellem kunst og håndværk blev aldrig defineret, og det giver måske ikke rigtig mening i at gøre det, da smukt udformede ting kan blive værdsat blot for det faktum, at de er blevet lavet.
Under alle omstændigheder skal det være menneskeskabt. AI-output er ikke kunst.
Hvorfor skaber du kunst?
– Glæden ved at skabe noget originalt og også at ville blive bedre til det ligger i menneskets natur. Det tror jeg, de fleste kan relatere til. Jeg er bare blevet så afhængig af og passioneret omkring det, at jeg ikke længere kan gøre andet… jeg har prøvet!
Find mere af Inken Stabells kunst på Instagram, på Twitter og på kunstnerens hjemmeside.
Læs sidste måneds kunstnerinterview med Esben Horn om hyperrealistiske, naturvidenskabelige skulpturer
og hvis du trænger til at kigge på flere dramatiske landskaber, tjek interviewet med Simon Garðarsson om Dark Pointillism.
This interview is also available in the original, English language.
