Skønheden i Klassisk Figurativ Kunst
I samarbejde med Lövendahl arrangerede og kuraterede Mariam Zakarian BLACKLANDS – en gruppeudstilling med fokus på farven sort. Denne interviewserie retter fortsat fokus mod fascinerende kunstnere, der arbejder med de mørkeste nuancer.
The interview is also available in the original, English language.
Da jeg begyndte at tegne i mine tidlige teenageår, skyldtes det fascinationen af at fange essensen af en person på papir, og tilmed at formidle deres følelser. Det virkede som magi for mig. Jeg brugte år af mit liv på at studere ansigter, figurer, forsøge at forstå lighederne og forskellene i proportionerne af menneskelige træk, på at blive fortrolig med anatomien, der gør det muligt nøjagtigt at skildre de mest subtile udtryk. Denne udfordring har altid interesseret kunstnere.
Figurativ Kunst er defineret som billedkunst “hvis motiver består af genkendelige figurer, genstande eller elementer, både i naturalistisk og i mere abstrakt gengivelse.” (1) Selvom vi måske tænker på antikke, græske statuer eller renæssancemalerier, når vi betragter klassisk, figurativ kunst, er der stadig et stort antal kunstnere i dag, som vier deres liv til dette emne. De er bare ikke så synlige længere.
Kilde: Getty Images (public domain)
Klassisk, Figurativ Samtidskunst i Danmark
Sofia Steinmetz er forperson for en ny organisation i Danmark kaldet Kunstnerforeningen for Figurativ og Kontemporær Realisme, KFKR, som vil samle kunstnere, der “sætter godt håndværk først”(2).
Det, der der plejede at være en 7-8 år lang uddannelse i klassisk, akademisk realisme på højeste niveau, er ifølge Steinmetz simpelthen ikke tilgængelig i Danmark i dag.
Vi har ganske få steder, som The Drawing Academy i Viborg, der tilbyder undervisning i disse fag, men hvis man ønsker at fortsætte uddannelsen eller at gøre karriere inden for figurativ realisme, vil man støde på en blindgyde i Danmark, hvilket tvinger kunstnere til at rejse til udlandet for at studere på akademier i f.eks. Firenze eller Sankt Petersborg.
“Det er den type uddannelse, som har givet os nogle af Danmarks bedste og mest kendte kunstnere: Thorvaldsen, Eckersberg, Jerichau-Baumann, Skagensmalerne m.f,” skriver Steinmetz til mig i en email, “Status er nu at du i Danmark kan læse til klassisk orkestermusiker, operasanger eller balletdanser, men du kan ikke studere klassisk kunst eller figurativ realisme på højt niveau, som man kunne engang.”
Steinmetz understreger vigtigheden af at bevare denne rige kulturarv og tradition, især i en tid med AI-genererede billeder, hyperforbrug og klimakrise. ”Der er vigtig viden i de ældre håndværk, som spiller ind i en meget relevant økologisk og bæredygtig tankegang,” påpeger Steinmetz. “Spørgsmålet er: Producerer man kunst til øjeblikket eller producerer man kunst med de næste mange 100 år i mente? Efter min mening er det netop det, som vores type kunst gør bedst: Den sænker farten og forøger kvaliteten.“
Selv fra et rent kommercielt synspunkt giver det stadig mening at bevare de klassiske traditioner. Det dyreste maleri i verden er i øjeblikket “Salvator Mundi”, tilskrevet Leonardo da Vinci, skabt i ca. 1500. Det mest berømte værk er uden tvivl “Mona Lisa” af den samme kunstner. Begge er klassiske, figurative malerier med teknikker, som kunstneren brugte størstedelen af sit liv på at studere, forfine og innovere, siden han var 14 år, da han begyndte at gå på værkstedet hos kunsneren Andrea del Verrocchio. (3)
Så hvorfor er det, at danske gallerier udstiller denne form for kunst så sjældent?
Månedens Kunstner:
Xenia von Buchwald
I stedet for at forsøge at besvare dette komplicerede spørgsmål, håber jeg, at denne måneds kunstnerinterview inspirerer dig, kære læser, til at fordybe dig i Xenia von Buchwalds figurative kunst.
Jeg synes, det er så tilfredsstillende at betragte værker, som indeholder så meget subtil følelse, og som er så teknisk overbevisende. For eksempel dette portræt med titlen Sebastian, fra 2018; skyggerne og lyset lægger sig hen over mandens ansigt og skjuler lige nok til at gøre én nysgerrig.
Blikket er sænket, hovedet lidt på skrå, som om han overvejer eller observerer noget. Er han trist eller tilfreds? Er han i dyb koncentration, midt i en tanke, fordybet i flow? Eller måske skal han til at tale? Og i så fald, hvad ville han sige?
Spillet mellem skygger og lys er så overbevisende, at det næsten føles som om Sebastian trækker vejret bag papirets korn. At han vil kigge op lige om lidt.
Xenia von Buchwalds værker rummer en ro, der er svær at beskrive. Her har vi en klassisk uddannet kunstner og arkitekt, som selv har undervist i kunst, og hvor selvtilliden til at skildre virkeligheden er til at tage og føle på. Og alligevel bliver resultatet aldrig stift. Motiverne sidder ikke bare på papiret, mekanisk perfektioneret, men de bliver levende med de stilistiske friheder, hun vælger.
Von Buchwald bryder subtilt traditionen, og holder sig ikke til en enkelt teknik. I stedet for at male hver eneste fjer på en fugl, vælger hun at gemme den bag tykkere penselstrøg, hvilket gør det tragiske billede endnu mere melankolsk. I stedet for at fortabe sig i detaljerne i marmorbusten af St.Gerome, fokuserer hun i stedet på lys og mørke, hvilket resulterer i en spøgelsesagtig skikkelse; et svævende hoved med blege øjne. Der er en tidløshed i disse værker, og en tilfredsstillelse i at se på noget letgenkendeligt, som er udført så flot og mættet med stemning.
Læs interviewet herunder for at få et bedre indblik i Xenia von Buchwalds kunst.
“De mest interessante værker [er] dem, der har et element af naivitet
– Xenia von Buchwald
og ikke er alt for åbenlyst intellektualiserede eller teknisk perfekte.”
Opstår dine værker intellektuelt eller intuitivt? Arbejder du ud fra en bestemt filosofi eller kunstnererklæring?
Xenia von Buchwald: Det er meget vigtigt for mig at følge mine interesser, og jeg holder mig meget til min intuition. Jeg tegner hvad jeg finder smukt og poetisk i øjeblikket. For mig er de mest interessante værker dem, der har et element af naivitet og ikke er alt for åbenlyst intellektualiserede eller teknisk perfekte.
Jeg tror på, at en kunstnererklæring kan ændre sig over tid og bør følge arbejdet, og jeg kan lide at se tilbage og reflektere over mit eget arbejde fra tid til anden. Jeg skriver gennemgående temaer og ideer ned. Ord og sætninger som ligger baghovedet og vil komme til udtryk ved at følge min intuition.
Har du taget kurser i billedkunst eller gået på kunstskole?
Hvordan udviklede dine nuværende teknikker og stil sig?
– Jeg har altid tegnet og malet meget som barn. Jeg begyndte at læse til arkitekt og var under mit studie meget interesseret i spillet mellem lys og skygge og at skabe atmosfære. Efter at have afsluttet min kandidatgrad besluttede jeg mig for at studere klassisk tegning og maleri og afsluttede mit første år på The Florence Academy of Art i Sverige i 2013. Denne tid var et stort vendepunkt i min udvikling. Jeg fik nogle tekniske værktøjer til at udtrykke mine ideer mere klart og føre min interesse for atmosfære ind i figurativt arbejde og udforske menneskelige relationer. Jeg blev mere bekendt med kunsthistorien og min æstetik ændrede sig i en mere klassisk retning.
Efter endt uddannelse flyttede jeg til Svendborg for at studere hos kunstneren Charles Weed i to år, hvilket yderligere udviklede min teknik.
“Jeg føler en dybere forbindelse til motivet,
– Xenia von Buchwald
når jeg arbejder efter levende model.”
Engang var det almen praksis at lære af mere etablerede kunstnere. Hvordan var det at studere hos Charles Weed?
– Det har været en meget berigende oplevelse at tilføje til min formelle uddannelse på akademiet. Mens tiden på akademiet var meget fokuseret på at tegne og male efter levende modeller og at fange det visuelle indtryk mere direkte, har mit mentorskab budt på noget andet.
Det var mere fokuseret på at lave billeder og bruge min fantasi samt det tekniske aspekt af forskellige måder at bygge et maleri op på.
Det har givet mig et indblik i hvordan man kan bruge forskellige materialer og medier, og motiveret mig til at eksperimentere med forskellige tilgange til at starte et maleri, male mere indirekte og udvikle min egen æstetik.
Charles er en meget generøs person, som er oprigtigt interesseret i håndværket.
Hvis du kunne være hvilken som helst kunstner som mentor, hvem ville det så være og hvorfor?
– Bronzino på grund af hans evne til at afbilde hudens luminositet.
Han virker også som en sjov fyr!
Hvordan ser din arbejdsproces ud?
– Min proces tager normalt udgangspunkt i et visuelt input, ofte en skulptur eller et maleri, som jeg er inspireret af, eller en scene i naturen. Jeg tager mange noter om komposition, farvekombinationer og den atmosfære og stemning, jeg ønsker at udtrykke. At færdiggøre et værk tager alt fra en uge til måneder eller endda år. Jeg kan godt lide at have flere igangværende projekter på samme tid.
Nogle mener at klassiske teknikker hører fortiden til og at denne form for kunst ikke længere er interessant. Hvad er det, der tiltaler dig mest ved at tegne efter virkelige subjekter?
– At arbejde fra levende model præsenterer én for alle de subtile nuancer i valører og temperaturskift, der findes i naturen og er svære at fange på et fotografi. Det byder også på en anden form for udfordring, med de konstante ændringer, især når der anvendes naturligt lys. I stedet for at jagte de konstante forandringer, tvinger det kunstneren til at træffe kunstneriske valg, som forvandler billedet til noget andet. Jeg føler en dybere forbindelse til motivet, når jeg arbejder efter levende model.
Grafit på tonet papir
Denne type kunst ses sjældent i danske gallerier. Tror du den vil komme tilbage?
– Der er allerede et par gallerier i de andre nordiske lande, der har fokus på klassisk realisme, så jeg kan absolut se det komme tilbage i de danske gallerier.
Hvordan har du det med det kommercielle aspekt af kunst? Udstiller og sælger du dine værker?
– Min kunst er meget personlig og det er vigtigt for mig at beskytte min integritet. At sælge er en sekundær aktivitet. Når det er sagt, så kan jeg se værdien i at sælge kunst og at udstille, at have deadlines og at udfordre sig selv.
“[Sort-hvide farver] skaber en abstraktion, giver ro og
– Xenia von Buchwald
tillader et rum for fantasi.”
Hvorfor vælger du at bruge sort-hvid i din kunst?
– Det skaber en abstraktion, giver ro og tillader et rum for fantasi. Det forenkler også processen og lader mig fokusere på lyseffekten og atmosfæren, lys og skygge.
Valørerne bør fungere i sig selv uden brug af farve. Så kommer nuance og temperatur. Hvis valørerne ikke er på plads , distraherer det fra helhedsindtrykket. Jeg elsker farver, og når jeg arbejder med farver hælder jeg til en mere afdæmpet palette. Jeg kan godt lide at kigge på tonalistiske malere for at få inspiration.
Kan du påpege kunstnere og/eller andet, som har påvirket din egen kunststil?
– Når jeg søger inspiration, ser jeg mest på malere fra fortiden. Jeg kan godt lide at besøge museer og studere deres arbejde, hvor jeg tager noter om komposition, teknik og fortælling.
Mine inspirationskilder ændrer sig fra tid til anden, men nogle kunstnere, jeg altid vender tilbage til, er kunstnere, hvor jeg kan mærke en ægte følelsesmæssig intention. Her tænker jeg især på værker af bl.a.Eugène Carrière og Käthe Kollwitz.
Jeg elsker også skulptur, især Auguste Rodin, reliefferne af Leonardo Bistolfi og Donatello og den danske billedhugger Rudolph Tegner. Jeg er også meget inspireret af de tonalistiske malere, især de atmosfæriske landskaber af Dwight William Tryon og James Abbott McNeill Whistler.
Og de italienske renæssancemalere. Bronzino, Titian, Botticelli, Leonardo da Vinci, for at nævne nogle få.
Tegner du i stilhed eller lytter du til noget?
– Jeg fokuserer bedst i stilhed. Hvis jeg lytter til musik er det mest instrumentalt, ofte renæssancemusik og kammermusik. Jeg lytter også til forskellige podcasts, men ikke noget der er alt for intenst. Det kommer an på mit humør og det projekt jeg arbejder på.
Hvorfor skaber du kunst?
– Jeg skaber kunst for at skabe kunst. Jeg nyder processen med at skabe noget og kan lide at udfordre mig selv.
Grafit på tonet papir
Find mere af Xenia von Buchwalds kunst på Instagram, og på kunstnerens hjemmeside.
Læs sidste måneds kunstnerinterview, også om realisme og klassiske teknikker, med landskabskunsteren Inken Stabell.
Og hvis du vil hoppe fra realisme til hyperrealisme, tjek interviewet med Esben Horn.
This interview is also available in the original, English language.
