Mytiske Væsener og Utæmmet Unatur
I samarbejde med Lövendahl arrangerede og kuraterede Mariam Zakarian BLACKLANDS – en gruppeudstilling med fokus på farven sort. Selvtægts Mariam Zakarian var også en af de deltagende kunstnere. Her interviewes hun af sin kunstnerkollega Monica Hee Eun.
This interview is also available in English.
Mariam Zakarian er en visionær kunstner, hvis arbejde overskrider grænserne for det naturlige og det overnaturlige. Ældgamle myter, forræderisk natur og klassisk skønhed væves sammen, indhyllet i en elegant, mørk æstetik. Hendes kunst dykker ned i temaer som dødelighed, livets cykliske natur og naturens stærke kræfter, gengivet med et delikat præg, der gennemsyrer selv de mørkeste emner med et let, flydende udtryk.
Zakarians stammer fra de armenske bjerge og bor i København. Hendes autodidaktiske rejse har ført hende gennem et bredt spektrum af medier, fra klassisk tegning og maleri til digital kunst, fotografi, film og endda virtual reality.
Hendes projekt, Unatur, er en dyb refleksion over det unaturlige og henter inspiration fra antikke myter og klassiske skulpturers tidløse skønhed. Kunsten, der er karakteriseret ved udsmykkede detaljer og dynamiske kompositioner, fanger giftige planters og formidable skabningers farlige tiltrækningskraft – ikke for at advare eller skræmme, men for at hylde deres iboende, utæmmede skønhed.
Disse værker præsenterer sig for os med ynde og dekorativ elegance, i hvad der traditionelt kan betragtes som mørkt eller truende. Som beskuer er det virkelig en fornøjelse at udforske de indviklede detaljer og at reflektere over den rige symbolik i hendes værker.
Som en pioner inden for sit felt skabte Zakarian Danmarks første room-scale virtual reality kunstinstallation, Amaryllis VR, hvilket viser hendes evne til at bygge bro mellem det klassiske og det højteknologiske. Hendes arbejde er blevet udstillet over hele verden, fra samtidskunstmuseer til store teknologi- og kunstmesser. Ud over sine kreationer engagerer hun sig aktivt i krydsfeltet mellem kunst, kunstfremstilling og teknologi, som speaker på internationale festivaler og konferencer.
Zakarians innovative ånd kommer yderligere til udtryk i hendes kuratoriske arbejde, eksempelvis i gruppeudstillingerne BLACKLANDS, som dykker ned i den mangefacetterede betydning af farven sort og præsenterer den gennem forskellige kunstneres unikke perspektiver. Udover at organisere og kuratere udstillinger, gennemførte Zakarian også dybdegående interviews med flere af de deltagende kunstnere (inklusive mig selv) og udforskede deres kreative processer og inspirationer. Dette afspejler hendes dedikation til at skabe dialog omkring kunst, og hendes passion for at dele og sprede den fortryllende og vidunderlige genre af mørk kunst til et lokalt såvel som globalt publikum.
Jeg er virkelig glad og beæret over, at hun denne gang har indvilget i at lade mig interviewe hende, hvilket giver os mulighed for at dykke dybere ned i hendes visionære tilgang som kunstner, og at fortælle os lidt om tankerne og inspirationerne bag hendes kunstneriske bagkatalog.
“Forgængelighed og døden er universelle begreber, som alle mennesker kan relatere til,
– Mariam Zakarian
og jeg tror at dette faktum altid vil gøre folk ubevidst interesseret i ting,
som er skabt af andre mennesker eller lange, naturlige processer.”
Dit projekt Unatur udforsker skønheden, men også de mørkere og farligere aspekter af naturen, såvel som specifikke mytologiske væsener. Hvad inspirerede dig til at fokusere på disse emner?
Mariam Zakarian: Ordet Unatur på dansk bruges om noget eller nogen, som forekommer unaturlig, så i dette projekt udforsker jeg usædvanlige detaljer i dyreriget, botaniske motiver, og interessante karakterer fra myter og gamle fortællinger – ting, der giver mig en følelse af mystik og gør mig nysgerrig. En anden grund til navnet er den del af mig, der i virkeligheden ønsker at skride fra civilisationen og leve blandt de andre vilde ting. Samfundet er nogle gange udmattende og skuffende, så det primale og primitive kan føles mere ærligt og logisk.
Unatur er et åbent projekt, og udvikler sig som en modvægt til mine andre projekter med mere seriøse temaer og kompleks teknologi, der kræver masser af planlægning. I de intense perioder længes jeg efter et mere enkelt, mere stille arbejde, så med disse tegninger går jeg tilbage til mine kreative rødder gennem organiske kompositioner og klassisk skønhed.
Jeg blev forelsket i Michelangelos skulpturer, Gustave Dorés illustrationer, gotisk film og litteratur da jeg var 12, og blyanterne var min første, seriøse kunstteknik. Jeg tegnede mest portrætter og mytiske væsner dengang. Sidstnævnte vendte tilbage i 2014-15 og blev til Unatur.
“Der er visdom i at forsøge at forstå selv de værste aspekter af menneskets natur,
– Mariam Zakarian
og at sætte sig ind i store tragedier.”
På trods af at du beskæftiger dig med tunge temaer som døden og livets cykliske natur, forbliver dine værker elegante og flydende. Hvordan navigerer du i balancen mellem det mørke motiv og den æstetiske lethed i dine kompositioner?
– Tak for observationen. Det er ikke noget, jeg stræber efter bevidst. Jeg har altid forsøgt at forstå verden ved at udforske intense emner, så på en måde er jeg nok naturligt tiltrukket af det mørke og dramatiske, som så ender i min kunst.
Jeg tror, der er visdom i at forsøge at forstå selv de værste aspekter af menneskets natur, og at sætte sig ind i store tragedier. Det forbereder os på livet, på at håndtere svære situationer, og det træner også vores karakter til ikke at se væk eller tie stille, når der sker forfærdelige ting.
For mig er det også en søgen efter at balancere det positive og det negative, at forstå konteksten, at fejre livet i sin alsidighed, ikke kun de positive dele.
Hvis du synes, at æstetikken i mine tegninger er let og flydende, kan det være forklaringen.
Hvordan har din rejse som selvlært kunstner formet din unikke tilgang til de forskellige medier, du arbejder med, fra traditionelle teknikker som tegning til VR?
– Min tilgang er den samme uanset mediet. Jeg kan godt lide at have en bred teknisk palette, og kan ikke lide at være begrænset af hverken genrer eller udtryksformer, så hver idé kan komme til udtryk på den rigtige måde.
Målet er at udfordre mig selv med hvert nyt projekt.
Oliemaleri kan være lige så teknisk krævende som at skabe en virtual reality-kunstinstallation, og der er altid en lang, svær periode når man er ny til et medie, hvor man ikke helt kan skabe det, man forestiller sig.
At lære på egen hånd har nok givet mig mere tålmodighed til at tolerere denne fase, så jeg nyder faktisk at kaste mig ud i det ukendte. I nye, store projekter.
Kunst er for mig stærkt forbundet med frihed, så jeg har altid været på vagt over for indflydelse udefra og haft en dårlig attitude over for kunstskoler og myndigheder, især da jeg var yngre.
Måske er det arrogant af mig, men jeg tror, at denne DIY-tilgang har gjort mig robust, og jeg har lært at tage risici uden frygt for at fejle.
Du har med succes integreret traditionel kunst med banebrydende teknologi i dit arbejde, specifikt i dine VR-projekter. Hvordan forestiller du dig kunstens fremtid i den digitale tidsalder, og hvordan påvirker teknologien din kreative proces?
– For mig er der ikke meget forskel på at lave traditionel og digital kunst; hver teknik har sine egne kvaliteter og udfordringer.
Men det er så meget sundere både for kroppen og ånden at være væk fra skærmene.
Jeg har arbejdet med VR siden 2014 og observeret de cyklusser og tendenser der er i det digitale space: VR/AR, NFT’er, AI osv.
Hver gang der er et nyt teknologisk gennembrud, kommer der en modkultur, som bevæger sig i den modsatte retning og vender tilbage til klassiske medier og naturen. Jeg identificerer mig mere med sidstnævnte.
“Hver gang der er et nyt teknologisk gennembrud, kommer der en modkultur,
– Mariam Zakarian
som bevæger sig i den modsatte retning og vender tilbage til klassiske medier og naturen.
Jeg identificerer mig mere med sidstnævnte.”
Da jeg lavede mit første solo VR-værk i 2016, udviklede jeg også min egen personlige filosofi om Slow VR, som en reaktion på det, der er blevet kaldt The Attention Economy, og mainstream tech-kultur, som bevæger sig i en hastighed, der ikke er bæredygtig.
Som et resultat af vores samfunds hyperfokus på teknologi og kortsigtede løsninger, er der mangel på autentisk kunst.
Mit hjerte går i stykker, når ældgamle, unikke udtryksformer og håndværk uddør, fordi de bliver erstattet med billigere, hurtigere digitale teknikker, som oftest er af ringere kvalitet, men mere profitable.
Din VR-kunstinstallation, Amaryllis VR, tilbyder seerne en fuldstændig fordybende oplevelse. Hvordan tror du, at denne form for kunst påvirker seerne anderledes end mere traditionelle medier?
– VR giver kunstneren mulighed for at påvirke seeren på en så direkte måde, at det kan blive for overvældende. Hjernen narrer dig til at acceptere det virtuelle som ægte, så din reaktion er ofte helt ufrivillig. Når jeg udstiller Amaryllis VR : Ocean, har jeg observeret folk holde vejret eller dukke sig, når en stor, digital bølge skyller ind over dem.
Det er rigtig spændende at udforske de følelsesmæssige og fysiske reaktioner i publikum, og nogle gange kan det føre til oplevelser, der er umulige at få hverken i det virkelige liv, eller gennem andre kunstmedier.
Men samtidigt føler jeg et stort ansvar over for seerens komfort og privatliv, som jeg generelt ikke synes prioriteres højt nok af VR-udviklere og teknologivirksomheder. Det er ret problematisk når kommercielle interesser vægtes højere end brugerne.
Naturen er et gennemgående tema i dit arbejde, både hvad angår dens visuelle repræsentation og dens dybere, symbolske betydning. Hvordan ser du forholdet mellem natur og kunst, især nu i en verden, der i stigende grad er drevet og opslugt af teknologi?
– Jeg er selv storforbruger af teknologi i forbindelse med arbejde, men også i min kunst og fritid. Jeg studerede Medieteknologi og har en baggrund i spil- og tech-branchen. Alligevel vil naturen og traditionel kunst altid føles vigtigere og mere tilfredsstillende for mig end teknologi.
Naturen er den mest inspirerende og givende skaber af alle. Uanset hvor meget en kunstig intelligens forsøger at efterligne mennesker eller naturen, vil det, den skaber aldrig betyde så meget som noget, der er fremstillet af en person, hvis tid på denne planet er begrænset. Forgængelighed og døden er universelle begreber, som alle kan relatere til, og jeg tror at dette faktum altid vil gøre folk ubevidst interesseret i ting, som er skabt af andre mennesker eller lange, naturlige processer.
“Samfundet er nogle gange udmattende og skuffende,
– Mariam Zakarian
så det primale og primitive kan føles mere ærligt og logisk.”
Du organiserede og kurerede udstillingen BLACKLANDS, der fokuserer på farven sort. Kan du dele visionen bag dette projekt, og hvad du selv ønskede at udtrykke gennem denne udforskning af en så kraftfuld farve?
– Jeg nyder mange forskellige farver, men sort er allestedsnærværende i min garderobe, æstetiske præferencer og kunst. Det er den mest dramatiske farve, netop fordi det egentligt ikke er en farve, men fraværet af lys. Et poetisk sted, hvor fantasien kan løbe løbsk.
BLACKLANDS er mit forsøg på at samle kunstnere, der arbejder med farven Sort, hvis værker jeg nyder og er stolt af at præsentere.
De arbejder i forskellige medier og stilarter, men alle er teknisk avancerede og er dybt involveret i deres håndværk.
Næste gruppeudstilling åbner den 12. oktober i den vidunderligt sorte butik Lövendahl, København.
Er der specifikke myter, fortællinger eller personlige oplevelser, der fortsat påvirker dit arbejde?
– Jeg er inspireret af så mange forskellige ting, at det ofte er det modsatte problem: for mange ideer og for lidt tid til at udtrykke dem. En vigtig oplevelse er at være fra to forskellige kulturer. Jeg er født i Armenien og flyttede til Danmark, da jeg var 8. Jeg blev nødt til at kassere alt jeg vidste om kultur, sprog, sociale koder osv., og starte forfra, hvilket var ret smertefuldt.
Men nu ser jeg det som en kæmpe fordel. Jeg er ved at genlære mit modersmål og udforsker mine rødder. Det er et privilegium at kunne se tingene fra to vidt forskellige synsvinkler, at kunne kontekstualisere begivenheder, at forstå, hvordan og hvorfor forskellige mennesker tænker som de gør.
Du skriver og fotograferer for undergrundsmusik- og kulturmagasinet Selvtægt, og du instruerer også musikvideoer. Oplever du, at musikken spiller en væsentlig rolle i at forme din kunst? Hvis ja, hvordan?
- Musik er absolut en af mine store passioner. Jeg lytter til mange forskellige genrer; alt fra armensk folkemusik til alternativ rock/metal, trip hop og underlige, avantgarde ting, som jeg ikke helt kan forstå.
Musik er en genvej til stemninger. Den rigtige sang kan give mig energi og nuancer, og sætte mig direkte i kontakt med den følelse, jeg vil skabe ud fra. Det kan også fjerne distraherende tanker og hjælpe mig med at fokusere på den vision, jeg jagter.
Jeg elsker at blande lyde og billede, hvilket er grunden til at jeg også komponerer musik til mine VR-kunstværker, og arbejder en del med musikere.
Hvilke nye projekter eller temaer er du spændt på at udforske? Hvilke nye medier eller ideer, som du i øjeblikket eksperimenterer med, kan vi opleve i dit kommende arbejde?
– Normalt har jeg 3-5 projekter kørende samtidigt, og en masse samarbejder og kommercielt arbejde ved siden af.
I slutningen af sidste år kontaktede den armenske musiker Arthur Khachents mig, med henblik på at lave en animationsfilm til en af hans sange. Videoen er inspireret af kulturen og befolkningen i Artsakh, som er et landområde, der har haft en armensk befolkning i 1000-vis af år. Artsakh var en uafhængig republik indtil sidste år, hvor Aserbajdsjan udsatte 120.000 armeniere for etnisk udrensning.
Det kom efter havde Aserbajdsjan i 2020, støttet af Tyrkiet, indledte en brutal krig mod Artsakh, hvor Arthur selv kæmpede i hæren for at forsvare sit hjem.
Jeg lærte mig selv at animere i 2D og 3D og udviklede en ny produktionsteknik ved hjælp af VR til dette projekt, og filmen er netop blevet færdiggjort og udgivet.
Min hovedprioritet nu er at arrangere BLACKLANDS-udstillingen til oktober, og at forberede en soloudstilling, der kommer senere på året hos Galleri Ørn.
Find mere af Mariam Zakarians kunst på hendes Website og i hendes Webshop.
Besøg BLACKLANDS #2 d.12.-19. oktober hos Lövendahl, København.
Fernisering d. 12. oktober, kl.14-18:00.
Og find Unatur på Witch Market, Kulturhuset Islands Brygge, d. 15. September kl. 10-15:00
Læs sidste måneds kunstnerinterview med fotografen Nona Limmen, om at personificere hekse, vampyrer og dæmoner.
Og læs også interviewet med gæsteskribenten selv, Monica Hee Eun, om de forførrende, vilde kvindeskikkelser i sine værker.
This interview is also available in English.
