“Musik er kun noget, man kan lave, hvis man har en rigtig pladekontrakt”. Sådan tænkte Rune Magelund Alexandersen engang.
Det er en hurdle mange musikere møder. Hvad er man, hvis man står alene, eller hvis dem, der skal bestemme hvad, der er godt nok, ikke er enige i, hvor fedt det, man spiller er?
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for Selvtægts læsere, men det naturlige svar er selvfølgelig: Man gør det selv.
Det var den opdagelse, Alexandersen gjorde sig i det københavnske punkmiljø.
– Det er ikke bare plader. Det er alt, zines, shows, udstillinger, alting. Og hvis man ikke magter det selv, så finder man nogen at gøre det sammen med.
Det blev starten på Elektriske Plader.
– Oprindelig var det jo bare en måde at udgive mine egne bands, men jeg fandt hurtigt ud af, at der var meget mere at komme efter.
På labelets instagramprofil er Alexandersen for tiden i gang med at gennemgå hver eneste udgivelse, han har stået for, og det fører os tilbage til nogle forskellige, pudsige plader.
Vi bad ham fremhæve fem, han syntes var særligt interessante. Den første var Marvelous Mosells 12-tommer-compilation. Det var interessant, bemærkede jeg, at Alexandersen udvalgte en hip-hop-plade, som det første. Men i og med, at der heller ikke er mange penge i at spille undergrundshiphop, og at der ikke er mange, der vil udgive andet en det, der lyder som Kesi eller Gilli, er der naturlige sammenfald mellem den DIY-kultur man finder i punken og i hiphoppen. Og det er nok særligt det, der har tiltrukket Rune Alexandersen.
– Mosell-pladen var sjov, fordi den er alt det, der var sejt, da jeg var barn. Min storebror var indbegrebet af start-90’er-sej. Cypress Hill på væggen, Warhammer 40.000 alle steder, skateboarding med barske venner og splatterfilm. Og altså i den grad også hiphop.
Han fortsætter:
– På den måde er Marvelous Mosells univers i direkte forlængelse af både hans og min barndom. Der er Turtles, actionfilm og alt muligt. Det samarbejde var en no-brainer. Derudover var jeg vild med alle hans samples fra klassisk funk og pop. Da han gik væk fra det, var det også tid til at gå nye veje.
– Det har klart været noget af det sjoveste, jeg har lavet. For selvom man ikke blev rig, var der alligevel nogle flere penge i skidtet end jeg er vant til, og det betød, at jeg kunne lave nogle vildere udgivelser end jeg plejede, fortæller han.
Det er nemlig den allerstørste udfordring. Pengene.
– Jeg har levet af at være kreativ i 10-15 år, og selvom KODA har været søde til at støtte projekter, er det ikke noget, der er skidemange penge i. Så kom Mosell-pladerne som sendt fra himlen, og gjorde, at jeg kunne kickstarte en del udgivelser.
En af de ting, der præger Elektriske Plader er et helt særligt format; compilations. Vi har allerede beskæftiget os med ‘All Hell Breaks Loose’, der tog Misfits’ betydeligt bagkatalog under kærlig behandling.
– Det var en plade, jeg havde haft lyst til at lave siden jeg begyndte at lytte til Misfits! Og ikke nok med det, så blev den pissefed og solgte virkelig godt. Jeg har kun ti eksemplarer tilbage! Og det var en genial release oveni!
– Jeg synes at ‘This is Copenhagen’ er en essentiel plade, hvis man er til dansk punk. Sådan helt beskedent, mener Alexandersen.
Han forklarer:
– Når man snakker dansk punk falder samtalen ofte på 80’erne med Sods, Lost Kids og sådan, eller også går man til start-00’erne; APA, Gorilla Angreb, Hul og så videre. Og det er der god grund. Jeg elsker især den sidste periode.
Alexandersen fortsætter entusiastisk:
– Men periode 09-19 har haft absurde fede bands på menuen, Night Fever, Big Mess, Planet Y og i den dur. Og dette projekt ville jeg sætte fokus på det. Jeg gik efter den københavnske scene, fordi jeg helt ærligt synes, det er der, de svedigste bands kommer fra. Jeg synes sgu også resultatet blev en god repræsentant for den periode!
Han griner svedent:
– Og ja, jeg satte to af mine egne bands på, fordi de er røvfede. Og hvis folk synes det er for selvsmagende, kan de sgu bare lave deres egen opsamling.
En af de ting, der kendetegner Elektriske Plader er også de mange versioner hver udgivelse kommer i. Det er naturligvis ikke gratis, men bagmanden har en god grund til det.
– Det er ligesom da jeg var barn og samlede på klistermærker! Og så kan det også bruges til noget. Med ‘This is Copenhagen’ lavede jeg et oplag på 50 på neongrøn vinyl. Den kaldte jeg “Corona edition” og solgte den lidt dyrere, så jeg kunne sende overskuddet til det økonomisk trængte Ungdomshuset.
– Noget andet, der er svært, er i virkeligheden mig selv.
For selvom Alexandersen startede sit label for at udgive sine egne plader, er det stadig noget, der rammer ham fra tid til anden.
– Mit eget selvværd står virkelig i vejen. Det bliver lavt og jeg bliver ramt af tanker om, hvorvidt det overhovedet er godt nok.
Alligevel er Motorsavs ‘Sange fra Sygdom’ en af de plader, han har udvalgt. Albummet fra 2020 repræsenterer for Alexandersen en tilbagevenden til noget, han havde savnet. Johan Schultz var tilbage på trommer og Stine Holme på synths, og pladen markerede en stilændring for Motorsav, der for ganske nylig er gået igennem endnu et hamskifte.
– ‘Sange fra Sygdom’ er den allerbedste plade, jeg selv har skrevet. Og så er Lasse Ballades lyd på den alt for syg!
En sidste plade, der har betydet noget særligt for Alexandersen, er Pestigors 7-tommer. For dem, der kender manden bag, kommer det nok ikke som den store overraskelse. For noget af det eneste, der fylder lige så meget i hans liv som punk, er Warhammer 40.000. Det fiktive univers, der kredser om råddenskab, korruption, ondskab og evigt voksende mængder skyderi danner grundlag for dette, desværre kortlivede projekt.
En 7’er og en 12’er blev det til, men der er ingen tvivl om, at de har fyldt et helt særligt rum i Rune Alexandersens hjerte.
Elektriske Plader er uden tvivl det, man kan kalde et passion project, og det afspejler sig også i frekvensen. Selskabet består kun af Rune Alexandersen, og det betyder, at han skal have tid og lyst til at lave noget.
– Livet sker. Arbejde, studie, børn og alt muligt; så nogle år har jeg udgivet fem plader, andre slet ingen.
– Men siden denne vinter, hvor jeg udgav ‘All Hell Breaks Loose’, har der været gang i den. Salget gik over al forventning og det har givet mig råd til at lave endnu flere, så jeg har tre udgivelser i ovnen lige nu.
Det næste, der kommer fra Elektriske Plader bliver en compilation af danske Ramones-covers. Watch this space.
