Bag om Feather Mountain – ‘The Hedonist’

Skrevet af:









Kunstner(e):

Fotografi/illustration:
Artwork: hecticmundo. Bandbillede: Darkroom / Miglé Ceneviciute
Genrer:

Feather Mountain udforsker afhængighedens ambivalens på ny single ‘The Hedonist’

I 2022 udgav bandet Feather Mountain deres andet album betitlet ‘To Exit a Maelstrom’, og nu er de klar med ny musik. Denne gang er det i forbindelse med singlen ‘The Hedonist’.

Feather Mountain dykker dybt og skriver sange om ting, der skærer ind til benet af livets svære spørgsmål. Det gjorde de på ‘To Exit a Maelstrom’ i 2022, og nu gør de det igen i 2024.

Grundlaget for ‘The Hedonist’ er bassist Andreas Dahl-Blumenbergs erfaring og oplevelser i en heroinklinik. Udover at spille musik er Andreas uddannet sygeplejerske og arbejder på en klinik med bl.a. lægeordineret heroin. Arbejdet med stofbrugere har derfor givet ham en unik indsigt i afhængighedens mange facetter og har fungeret som en stor inspiration for ‘The Hedonist’.

Selvom heroinmisbrug virker som en yderlighed, ser Feather Mountain forbindelser mellem denne type afhængighed og andre mere hverdagsprægede former som skærmafhængighed, alkoholisme m.fl. Og selvom bandet understreger, at der er en verden til forskel i heroin- og skærmafhængighed, er det stadig en kunsterisk måde at gribe fat om et seriøst emne, der har fyldt meget i et af bandmedlemmernes liv.

Det er netop denne (kunstneriske) indsigt, bandet forsøger at fremhæve i ‘The Hedonist’. I en tid præget af skærme, mistrivsel og “kunstig ensomhed”, hvor afhængighed i mange former florerer, stiller Feather Mountain skarpt på, hvordan vi alle, på forskellig vis, kan finde os selv i en spiral af selvdestruktiv adfærd.

Der er en klar ambivalens i vores alle sammens destruktive vaner, og det understreger bandet også “(…) hvor man i mangel på værktøjer giver sig hen til sin afhængighed – som på den korte bane fungerer som et quick fix, hvilket umiddelbart efterfølgende forstærker de negative tanker. “Ambivalensen i dette kender vi alle til.” skriver Andreas til mig i en Messenger-tråd.

Mens deres tidligere album, ‘To Exit a Maelstrom’, var en ekstremt personlig beretning om brødrene Christian og Andreas’ fars kamp med Alzheimers, markerer ‘The Hedonist’ en “ny start.” Da de skrev ‘To Exit a Maelstrom’ var deres fars Alzheimers stadig ny, og alting føltes ukendt og nyt. Samtidig føltes det som om, at numrene havde skrevet sig selv – de kendte historien. Det handlede bare om at fortælle den med musik, der endnu ikke var skrevet.

Med ‘The Hedonist’ havde bandet mere frie rammer, hvilket gav dem muligheden for at skrive ting, – for eksempel – fordi det var udfordrende og ikke fordi, det nødvendigvis skulle følge en bestemt fortælling. Singlen er ikke en terapeutisk nødvendighed, men snarere en fejring af bandets udvikling og deres evne til at skabe musik, der både rører dybt og fungerer godt til et live-show.

Feather Mountain har altid formået at bruge deres musik som en platform til at udforske følelser og erfaringer. Med ‘The Hedonist’ udvider de deres horisont og viser, at afhængighed – uanset dens form – er en universel udfordring, der er værd at tale om og forstå.

‘The Hedonist’ er blevet udgivet den 25. oktober 2024, en uge før Feather Mountain tager på skandinavisk tour som opvarmning for VOLA. Flere singler følger i starten af 2025, med et fuldlængdealbum senere på året.

Click here to display content from YouTube.
Learn more in YouTube’s privacy policy.

Selvtægt er et DIY-magasin om punk og metal. Vi er drevet som en frivillig forening.

Ansvarshavende redaktør: Hanna Ella Sandvik
Magasinkoordinator: Tobias Holst

This image has an empty alt attribute; its file name is logo-1024x243.png

A.C. Meyers Vænge 134, 1. th.
2450 København S
CVR: 44226421

Privatlivspolitik

Instagram
Facebook