Året 2024 var nok det år, jeg fik lyttet allermindst til musik. Det er egentlig en sælsom konsekvens af at starte et magasin, men heldigvis kan min partner in crime, Tobias Holst, skrive meget bedre og meget mere om musik end jeg. I stedet begyndte jeg at tage billeder igen til koncerter – og det er væsentligt sjovere at redigere billeder med tømmermænd end at sammenfatte sætninger. Så det blev til en masse sjove aftener i år med gode mennesker, der har støttet op om foreningens projekt. Jeg skal ikke forsøge at nævne jer alle, men det er en glæde at føle sig så meget hjemme i scenen som jeg har gjort efter vi stiftede Selvtægt. Jeres ros og konstruktive feedback er altid påskønnet.
3 fede ting
- Auktion for 1000Fryd
I forbindelse med vores fødselsdag afholdte vi på magasinet em auktion af setlister fra nogle af de allerbedste (og allersødeste) bands i Danmark. Jeg er helt på røven over jeres gavmildhed! Vi fik i alt samlet 8000 kroner ind. Man kan blive lidt slukøret igen, når man så tænker på det absurde beløb, der skal samles ind i alt. Men stille og roligt lukker gabet sig. Hele sagens absurditet skal jeg ikke begynde at beskrive, så kommer vi aldrig videre. Men flot er det, hvad 1000Fryd kan og hvad folk kan for Fryd.
- Nasty Cut Fest
Jeg kan ikke rose Nasty Cut og deres crew nok. Inkluderende, nysgerrige og modige. Andet års Nasty Cut Festival overlevede trods lydklager og endnu et år var det et tilløbsstykke for folk der ellers ofte må vende snuden imod Manchester Punk Festival eller The Fest i Florida. Selvom du måske ikke helt kender de bands, der spiller, så går du aldrig fra Nasty Cut Fest uden at have fået nogle fantastiske oplevelser fra et ungt og ambitiøst booking-team. Det er fandme sejt.
- #JefftoCopenhagen II
Kan I huske dengang Twitter ikke var en losseplads af konspirationsteorier og folk, der er mere racistiske end din nu afdøde bedstemor (RIP)? Et par gode mennesker i scenen opdagede, at Jeff Rosenstock var blevet booket i Sverige og vi kunne simpelthen ikke lade ham spille så tæt på, uden også at komme forbi Danmark. Det startede hashtagget #JefftoCopenhagen, hvor vi endte med at måtte booke punk/ska-virtuosen til at spille i Karens Minde Kulturhus, der var det eneste ledige venue. I år lykkedes det os at gentage successen, da ovenstående Nasty Cut Records og undertegnede kunne booke Jeff Rosenstock i Pumpehuset. Og så endda aftenen inden min fødselsdag. What a day. Måske. Jeg fik lidt meget vin.
Udgivelser i 2024
- Demersal – Demersal
Jeg har altid vidst, at Demersal var et godt band. Men i 2024 udgav de deres anden LP og cementerede sig selv som et af Danmarks mest indflydelsesrige bands i dette årti. Man behøver ikke lytte til andet end ‘Som et barn mod dit bryst’ før det står klart, at Demersals Victor Ravn er en af de mest udtryksfulde stemmer i dansk hardcore. Spændende valg, overraskende facetter og enormt mange følelser.
- Scene Queen – Hot Singles In Your Area
Den dag jeg får skrevet min knækprosa om livet i metal- og punkscenen og finder ud af hvordan man bruger en synthesizer er det ovre for jer, bitches. Sådan fik jeg det af at høre Scene Queens album, der centrerer sig solidt om at være kvinde og at være aktivist i scenen. Det er ikke et så helstøbt album som man kunne forvente musikalsk, selvom Ms. Queen er en gudsbenådet melodi-skriver, men emnerne, særligt på ‘18+’ er så rammende at det ikke kan andet end at give en lyst til at Google hvordan man laver molotov-cocktails.
- Kollapse – AR
Jeg tror ikke jeg har fulgt godt nok med i timen, for jeg har i hvert fald aldrig helt fattet, at Kollapse sang på dansk. Måske er det også fordi bandet er et af dem, man møder live og forelsker sig selv i live. Men ‘AR’ blev det første af bandets albums jeg har sådan .. lyttet-lyttet til og det gjorde bestemt ikke oplevelsen værre. Sangen ‘…Død’ har hjemsøgt mig, med de rammende ord ‘Har jeg hjemsøgt dig / Som du har hjemsøgt mig’.
- Syl – Afmagt
Hvad er der mere at sige om Syl, end hvad jeg allerede har sagt? At et bands EP kan driste sig vej ind på en årsliste siger rigeligt. ‘Kort Strå’ formår mere end Macklemore gør på mange færre sekunder. ‘Stor Dreng’ er en knytter til folk, der går mere op i gatekeepe end at skabe selv.
- Brimheim – Ratking
Albummet ramte mig ikke som ‘Can’t Hate Myself Into a Different Shape’ fra 2022, men var mere en slowburner. Brimheim eksperimenterer mere på Ratking, allerede fra første nummer, men har en solid rød tråd af velskrevne melodier. Ratking er det perfekte “sophomore”-album: Mere moody, mere modent, mere komplekst. Det placerer sig solidt i mellem genrer, som kun de stærkeste kunstnere formår at placere et album.
- Vægtløs – Aftryk
Fire sange, men alligevel en LP. Hvis Vægtløs siger det, så er det det. Med sine 38 minutter kommer bandet cirka omkring alle kringelkroge af sorg og død, men alligevel også .. håb? Det er kismet, at året hvor den gode Troels Højgaard mister sit elskede 1000Fryd (midlertidigt – det er vi mange der nok skal få sørget for) også er et år hvor LP’en står færdig. At skulle dele sin sjæl mellem arbejdet for Fryd og at få spillet sit album i Danmark er nok ikke noget mange andre end Højgaard ville kunne administrere. Vægtløs er et fantastisk live-band, gode mennesker og generelt et projekt der netop sætter et Aftryk.
3 gode koncerter
- Kiksen kom, så og ødelagde ting
Limp Bizkit leverede over al forventning på Copenhell. Næsten så meget at man følte sig lidt i fare inde i pitten. Fred Durst så brandgodt ud i sin neon-jakke, som var hans modsvar på dansk sommer. Dog var det publikum, iført røde, omvendte kasketter og stemningen, der skabte den forløsning, vi knapt havde turdet håbe på ville komme. Ingen noter.
- Ekstatisk, transcendental black metal
Rørende og inderligt var Agriculture på Vegas mindste scene, Ideal Bar. Den smukke ‘Living is Easy’ kom til sin fulde ret med spillestedets sædvanlige over-niveau lyd-kvalitet og bandet var yderligere poetiske at tage billeder af. En aften hvor, omend lidt anderledes end koncerten beskrevet foroven, tårnhøje forventninger mødte en kvalificeret indsats.
- Syl … alle steder
Jeg gider ikke engang vælge en af dem. Roskilde Festival, Byhaven og guddødeme også Forbrændingen i Albertslund. Så store nu, at meme-krigene raser når de spiller, for måske er de slet ikke “hardcore” nok? Der er ikke tvivl om, at bandet i hvert får “triggered” nogen oldheads eller bitre gatekeepere derude. Måske herfra en opfordring til at gøre som Syl på ‘Første Konsultation’, for der, er måske noget der hjemsøger lidt. Der er massere af krammere på den anden side af aggro-regnbuen, venner.
Det glæder jeg mig til i 2025
Forhåbentlig få lov at se et show på Fryd igen. Jeg savner turene til Aalborg, de mange skønne mennesker og de flinkeste spillested i Danmark.
