(Stadig) selvtægts yngstemand. Må nu godt gå lovligt på bar – bliver dog stadig drillet. Elsker stadig prog, underlige taktarter og musik, der kræver koncentration og udfordrer én.
Vigtige ting i 2024
3. A Colossal Weekend
Fængslende alsidighed af alle de ting, jeg godt kan lide ved musik. A Colossal Weekend gør alt, hvad de kan, for at udfordre lytteren. Der kan være plads til de fræsende tunge metalbands med motorcykeljakker og solbriller på indendørs på andre festivaler, da A Colossal Weekend forholder sig mere introspektive og fordybende i deres egen spidskompetence.
Læs vores gennemgange af A Colossal Weekend 2024 her: Torsdag – Fredag – Lørdag
2. Vinyl
Vinyl må nok være et af verdens mest effektive afstressningsmidler. En gennemgang af et album føles mere dybdegående, hvis man sætter det på pladespilleren og engagerer sig i dets detaljer. Jeg har brugt rigtig meget tid på netop dette i løbet 2024 efter lange dage, hvor afkøling har været den umiddelbare førsteprioritet.
1. Ikke-metalmusik
Hvilket leder mig til den vigtigste ting for mig i år. Det virker måske som et underligt første valg, men sandheden er, at jeg i 2024 hovedsageligt har beskæftiget mig med metal, hardcore og andre lignende genrer i et liveformat. Jeg har stadig været opmærksom på nye udgivelser indenfor metalgenren – som også kan ses i mine yndlingsudgivelser – men jeg tror en af grundene til, at netop disse plader har resoneret mest med mig, har været fordi, de alle har haft indspark, der gav mig følelsen af et ikke-metal album. Jeg tror i bund og grund, at jeg har sat farten ned i løbet af 2024 og har undersøgt en masse gammel – eller bare anderledes – musik, jeg endnu ikke havde fået øjnene op for.
Bedste udgivelser
6. Knoll – As Spoken
Kolde piskeslag i form af kæder og lænker forvrænger opfattelsen af grindcore på Knolls plade fra i år. Det lyder som en elektrisk kortslutning eller en glaspære, der springer og skærer alt og alle omkring den i en sky af skarpe glasskår.
5. (0) – KNÆK.MØRKE.MOD.LYS
(0) er fantastisk autonome. De spiller, som de vil, og de spiller som ingen andre. Der er en vis nidkærhed inden for deres egne præmisser, som ikke bliver gentaget, men snarere udviklet på deres nyeste plade.
4. Iotunn – Kinship
Iotunn overgår sit eget ambitionsniveau, hvilket jeg ikke troede kunne lade sig gøre. Kinship er et følelsesladet værk, der balancerer skønhed og brutalitet glimrende. Enormt storladent og årets danske album.
3. Blood Incantation – Absolute Elsewhere
Fremadstræbende, nytænkende og poleret uden det bliver for meget. Blood Incantation skubber grænserne for genreoverlap i dødsmetal, uden det går hen og bliver prætentiøst eller en overfladisk præstationsfremvisning for hvor mange ting, de simultant kan få til at hænge sammen. Fantastisk album.
2. Swans – Live Rope
Uafbrudt øredøvende støj i en samlet mængde af tre timer på Swans’ nye udgivelse. Det virker måske overvældende med numre på 86 minutter, og det er det også, hvis man ikke er indstillet på albummets præmisser, inden man sætter det på. Ingen kan forvrænge et lydbillede så meget som Gira og resten af Swans kan.
1. Opeth – The Last Will And Testament
Alle, der mener, at dette album er retrospektivt, tager fejl. Dette album er ikke tilbageskuende, og det benytter sig bestemt ikke af growls som et sikkerhedsnet for, hvad “Opeth engang var”. Opeth har altid været Opeth; med eller uden growls. Dette album stræber fremad og skubber grænserne for, hvad der ellers klassificeres som et “normalt Opeth-album”. De udnytter de gode træk fra det gamle, uden det blivet et løllet tilbageblik, og samtidig udnytter og arbejder de videre på nye idéer, der får albummet til at virke forfriskende. Mesterligt album.
3 koncerter
3. TOOL (22. juni, Refshaleøen, Copenhell)
Elsk dem eller had dem, jeg er ligeglad. De laver musik, jeg kan lide, og det er det vigtigste. Og så var deres koncert på Copenhell simultant noget af det smukkeste og mest imponerende, jeg nogensinde har set live.
2. Blood and Sun (18. marts, Huset, København)
I min optik er Blood and Sun det bedste neofolkprojekt nogensinde lavet. Det var et mirakel, at de drog helt til Danmark for at spille, og Luke Tromiczak lød lige så godt live, som han gør på plade. Surrealistisk smuk oplevelse.
1. Swans (3. marts, Plan B, Malmø)
Alle ovenstående ting om Swans gælder stadig her; eneste forskel er, at jeg fik lov til at opleve det live. Nær-dødsoplevelsen kulminerede i støjende lydvægge, der gjorde deres bedste for at lukke mig inde i kamre af dissonans og kompromisløshed.
Nytårsforsæt
Tage det lige så stille og roligt, som jeg har i 2024. Købe og lytte til flere plader. Måske læse mere, end jeg allerede gør.
Godt nytår til alle.
