Author: Hanna Sandvik

Til fest i Never-never-never-everland

Poppunk er naturligvis en genre, der forbindes med ungdom. Blandt de ældste af os både vores egen, faktiske ungdom, men også fordi den modsat hardcore punk bare altid kommer til…
RF ’24: Omsorg, der var værd at vente på

Omsorg gør ikke meget væsen af sig. De er søde og rolige, de lover ikke for meget, og de tager (på den kølige overflade) tingene, som de kommer. Det var…
RF ’24: Vulvatorious er ikke din muse

Ditte Krøyer var altid lidt den stille pige med det vilde look. Vi svævede lidt ind og ud af de samme sociale cirkler, omgivet, som de fleste kvinder i undergrundsmiljøet,…
RF ’24: Katla leverer din “Doom Girl Summer”

Mine gummistøvler er næsten rene. Det er sidste gang, at de er rene i et stykke tid. Vi er cirka en time inde i min første festivaldag og det er…
RF ’24: Historien om et band, der hedder SYL

“Jeg tror godt du ville kunne lide det her” skrev Tobias Holst til mig, en dag jeg stod ved stoppestedet ved Rigshospitalet og Blegdamsvej. Jeg kan ikke præcis erindre, hvad…
Copenhell 24: Lørdag med nye penge og ingen iste

Det er blevet lørdag og kroppen gav op i går, i dag giver hjernen virkelig op også. Jeg skal heldigvis ikke holder styr på så meget, for alt jeg skal…
Copenhell 24: En fredag med det hele, tak.

Kigger man op og ned af fredagens program, ville jeg vove at påstå, at der er noget for enhver gæst på Copenhell. Fra de danske melo-blackmetallere i Vulvatorious til 70’er…
Copenhell 24: Torsdag med kagen. Småkagen.

Vidste du, kære læser, at Copenhell først åbner klokken 13:00 selvom første navn er på Hades klokken 13:30? Den lektie lærte jeg torsdag på Copenhell, da jeg havde regnet med…
Copenhell 24: Er The Baboon Show mon svenske?

Jeg har hørt nul Baboon Show inden jeg stiller mig hen under træernes skygge torsdagen efter jeg har savet mig selv midtover i samme skov dagen forinden. Solen skinner –…
Copenhell 24: Permission to corpse paint med Hulder

Jeg er punker. Jeg er meget tolerant. Men når det kommer til corpse paint vil min instinktive reaktion nok altid være cringe. Jeg ved at jeg burde educate mig selv…
Copenhell 24: JJ & the A’s kan sagtens spille 40 minutter

Som beskrevet i lørdags-reportagen, så er JJ & the A’s nok et af Danmarks bedste bands i krydsfeltet mellem punk og hardcore for tiden. Med det sagt, er et par…
Copenhell 24: Doom backing traps hos Mimi Barks

Mimi Barks har spillet på Berghain. Det siges, at når man er kommet igennem dørpersonalets arbitrære, men grundige tjek for poser-ish-ness, så er man officielt en ”berliner”. Hvis man når…
Copenhell 24: Svært at få plads til Sommersolhverv

HUN SOLO er et fantastisk koncert-koncept, hvor kvindelige musikere samler andre kvindelige musikere om sig. Særligt efter den allerede berømmede og berygtede DR-dokumentar om Sexisme i Musikbranchen, føltes det kærkomment…
Copenhell 24: Jeg gider kun med Eivør

Kan jeg lide færøsk folk? Forud for i dag, havde jeg nok sagt ”njah”. Jeg er halv-norsk, halv-dansk. Jeg cringer når mine kollegaer kalder mig viking eller forsøger at opridse…
Copenhell 24: Verdens længste TikTok med DeathbyRomy

Vejret er egentlig fint, busserne gik i morges og der lugtede kun lidt af kælder-henlagt battlevest i den bus jeg var med. Der er rimelig tomt foran den store Hades-scene,…