Kirkeklokker, orgelspil og storslåede krigstrommer indleder Ildskærs tredje album. Med sin low-fi produktion i sand black metal-stil bliver melodisk guitar-tremolo og forpinte skrig indledt i lydbilledet, før det hele kulminerer i ét stort bombastisk brag – så er albummet skudt i gang.
Ildskær føles super forudsigelige, men – paradoksalt nok – føles de samtidig enormt uforudsigelige. Den generelle fremgangsmåde er ikke nytænkende, men selvom den ikke er dét, så formår Ildskær stadigvæk at optimere nogle af de mindre faktorer i musikken, så albummet føles innovativt. Det ene øjeblik har man genkendelige riffs med melodiske undertoner og en klassisk black metal-vokal, det andet øjeblik kaster Ildskær et orgel i hovedet på dig og rammer dig med de mest atmosfæriske passager af stemningsfuldt orgelspil og dødemandssang. Samme uforudsigelighed opleves ved noget så stort som udgivelsen af dette album. Ingen teasers. Ingen pressemeddelelser. Ingenting. Det blev offentliggjort fra den ene dag til den anden; som et overraskelsesangreb fra fjenden – dog er Ildskær ikke fjenden i dette tilfælde. Her kan vi rigtig godt lide dem
Ned i skyttegraven
Det er dejlig med et band, der ikke går efter at skrive om alt det okkulte eller stødende. Man kan mærke en oprigtig entusiasme omkring det historiske aspekt, ligesom man kan mærke en oprigtig entusiasme omkring sangskrivningen. Bestemt i det tematiske, da Ildskær løfter sløret for krigens blodige realitet. Man føler sig som en soldat i skyttegraven, når numre som “Gjennem Ild og Røg” starter med eksplosioner og kommandoer – det føles simultant dramatisk og skræmmende. Som en anerkendelse af, at man om lidt skal løbe døden i møde på den øde slagmark.
Alt det instrumentale er skrevet og indspillet af Garðarsson, mens vokalen bliver fremført af en af de mest fremtrædende skikkelser indenfor dansk DSBM (Depressive suicidal black metal, red.), Skóggangr. Det er også Skóggangr, der står for al lyrikken – der rimer, hvis man lytter godt efter! De melankolske melodier og lydklip af soldater, der håbløst råber til deres krigskammerater, forstærker den autentiske følelse af krigs forfærdelighed. Udover det er der – for det meste af tiden – en retning med kompositionerne. Albummet har et forløb, og det udvikler sig; noget, som black metal ofte kan have svært ved.
Trve siden 1864
Omdrejningspunktet er den anden slesvigske krig – den, der førte til det historiske nederlag ved Dybbøl Mølle, og som medvirkede til, at Danmark endegyldigt mistede rollen som stormagt i Europa. Efter at have mistet flåden til englændernes bombardement tilbage i 1807 – omdrejningspunktet for forgængeren ‘Den Rædsomste Nat’ fra 2020, Norge til svenskerne i 1814 og nu også Slesvig, Holsten og store dele af Sønderjylland, var landet for evigt dømt til miniputstatus. Krigen og dens rædsler er også skildret i Ole Bornedals 1864, der krydrer historien med glaskrukker fulde af sæd, men den slags er heldigvis ikke at finde hos Ildskær.
Det kan godt være, at Danmark oplevede et nederlag i 1864, men det gør vi ikke i 2023 med Ildskærs nye album. Det er et realistisk tilbageblik på de tragiske krigshændelser og det er også et ganske glimrende black metal-album. Hvis Ildskær fortsætter med samme kvalitet på fremtidige albums, kan man godt begynde at snakke om en potentielt ledende kampkraft på den danske black metal-slagmark.
