Bøllerne fra Slicetown er tilbage med en gang hidsig hardcore, af den slags, man finde i Boston og omegn. Stadige hurtige, stadig pissede af.
Earn Your Scars, der måske er Danmarks ældste hardcoreband – i hvert fald når vi snakker den her slags hardcore – har konsekvent spillet hardcore, som hardcore skal spilles, siden de smed ‘The World Is Yours’ på gaden i 2009. Med seks udgivelser i lommen på hættetrøjen, er de endelig klar med en selvbetitlet.
Gang vocals galore.
Hvis man er gammel nok, så var der noget der hed Your Scene Sucks, som var et galleri af forskellige stereotyper inden for det alternative miljø. Der var ‘Mortal Kombatcore’ som havde flere piercinger og tatoveringer, end du lige regnede med var muligt, lyttede til Converge og Page Ninetynine. Der var ‘Crunkcore’ (du er heldig, hvis du ikke har oplevet crunkcore) med deres overilede flamboyance. Det er et sjovt (men dog lidt ondsindet) lille deep cut i diversiteten af hvordan miljøet så ud i start til midt nullerne, med typer som ‘Popcore Dork’, ‘Christcore’ og ‘Skramz Revivalist’.
Men det der er relevant her, er ‘HxC Tough Guy’. Basketshorts, Nike sneakers og bandmerch, der består af skulls, knojern og gotiske bogstaver. Earn Your Scars er en del af et segment i hardcore, som for nogle er det værste og for andre er hele omdrejningspunket i deres liv. Hvis du ikke er til hardcore når det er allermest karikeret, så er EYS nok ikke for dig. Men basketshorts med logo på låret-machismo har alligevel en stereotyp charme. Lidt som firkantede cowboytyper – man ved hvor man har dem og alligevel så gemmer der sig noget andet indeni, for som Orville Peck og Willie Nelson synger: “What did you think all them saddles and boots was about?”.
Er deres musik noget, man har hørt før? Mja, det er det nok. Men som jeg skrev i Mite- anmeldelsen – når ens genre (i det her tilfælde, beatdown hardcore), består af nogle bestemte elementer, så er det vanskeligt at flytte teltpælene, uden at man ryger ud af gruppen. Og det er ikke alle bands som skal bryde grænserne ned med hver plade. For nogle bands handler det om at levere det bedste, de kan, inden for de rammer, der er. Og det er det mindset, jeg føler, at Earn Your Scars har løst opgaven ud fra. De står på skuldrene af genredefinerende bands som Madball, Hatebreed, Terror og især Death Before Dishonor, som alle står på skuldrene, en institution der består af Agnostic Front og Sick Of It All.
Sonisk gruppeoverfald
Hvis man ikke skal skue den hårde hund på hårene, så gemmer der sig en masse menneskelighed bag, som de fleste kan spejle sig i. Pladen kommer igennem emner som at overkomme misbrug og traumer og om at have ens ryg og gribe hinanden, når det hele brænder sammen. Om man vil det eller ej, så er der en positiv (om end aggressiv) positivitet i at stå skulder ved skulder, med ryggen mod muren og den eneste udvej, er lige igennem dine fjender – om det er andre der holder dig nede eller en selv.
Pladen åbner med et hæsblæsende tempo, som man kender fra Raised Fist og går over i chuggende riffs der får lov at stå med deres distortion så det hele runger. Og det er lidt formularen for resten af pladen. Tempoet er højt hele vejen igennem det 18 minutter lange, soniske gruppeoverfald, med de sædvanlige breakdowns og 2-step sektioner, som det jo hører sig til. Højdepunkterne er ‘Roll The Dice’ som galopperer derudaf som blev du jagtet af nogle fra en anden bande (eller opps, som de unge siger) og ‘Still Pissed (Part II.)’, som minder lidt om Night Fevers ‘New Blood’ og som er et fint throwback til (du gættede rigtigt), ‘Still Pissed’ fra deres forrige fuldlængde.
Simon Sonne Andersen fra Full Moon Studio har stået bag knapperne, og hvad der måske er top tre over dem, der har fingrene i den danske smadre scene, Chris Kreutzfeldt, har fået alle instrumenter til at stå skarpt, uden at det føles alt for poleret. Jacob Dennings ligger et rytmisk tæppe af chunky riffs, der sørger for den tonale fremgang, mens Morten Dorvin står for krigstrommerne, der gør, at du stikker brystet lidt mere frem i pitten. Søren Freese spiller en bas der giver det hele tyngde, bund og rytme, mens Søren Berlin, skærer tingene ud i pap, med sin snerrende vokal, der konstant lyder som at han lige ved at tænde helt af og skal til at give dig et par håndmadder. Joe Pesci-stilen, du ve’.
På sidste nummer ryster Earn Your Scars posen ved at inkorporere rap og ved at gøre det på dansk. Når det kommer til rap, er jeg lidt en gatekeeper (sorry, not sorry), men at blande hiphop og metal/hardcore er lidt… Ja.
Med ‘Earn Your Scars’ gør de noget nyt, uden at de helt slipper tøjlerne og glemmer hvor de kommer fra – og det skal de have skulderklap for.
Hvis du er til store overarme-musik, så holder de releaseparty i dag (fredag d.27/09) med cirkelsparkgaranti på Kolding Egnsteater, sammen med Hard Lessons og Sloevsind.
