Det er ikke så længe siden, jeg genså ‘Frækkere end Politiet Tillader’. For vores yngre læsere, kan det oplyses, at det er en actionkomedie fra 1983, hvor hovedrolleindehaver Eddie Murphy spiller den rapkæftede detroitbetjent Axel Foley, der rejser til Beverly Hills for at opklare et mord på en gammel ven. Hvis ‘Axel F’ ringer en klokke, er det nok fordi, du er vokset op med Crazy Frog på Youtube.
Omdrejningspunktet er, at de hvide betjente i Beverly Hills er noget mere tilknappede og regelrette end den flabede Foley. Han er nemlig ikke bleg for at udgive sig for at tilhøre både det ene og det andet føderale agentur eller inspektionsvæsen for at følge sine spor og ransagningskendelser er ikke noget, han giver en fjer for.
Det er ret sjovt og man griner af, hvor let han kan narre folk og gøre ting, han egentlig ikke må.
Men jeg kom til at tænke på virkeligheden, da jeg så hørte denne plade med amerikanske Officer Down. For selvom filmen fremstiller Foley som den kække fyr, der ikke følger regelbogen og med et smil foretager sig alskens ulovligheder, som trælse kollegaer og politichefer rynker på næsen af, så er det vel i virkeligheden sådan, vi gerne så vores politibetjente agere.
Når man har deltaget i demonstrationer, der blev fanget i snævre passager, når man har set politiet trække knepler kun få meter fra små børn i christianiacykler, har set Greta Thunberg fysisk båret væk adskillige gange eller man har hørt om folk, der har været varetægtsfængslet i månedsvis, så er det svært at sætte pris på dem, der “gør tingene på deres egen måde”.
Sådan er det også hos Officer Down. ‘All Due Respect’ er ikke særligt meget, og det viser en sang som ‘Sacred’ især. Med tekster, der kredser om voldelig behandling af demonstranter og den generelle mafiaagtige opførsel man ser hos amerikansk politi, bliver det tydeligt, at den respekt kan ligge på et meget lille sted.
Tennessee-bandet, der består af fire ganske unge mennesker, spiller en metallisk omgang beatdownhardcore, der ikke lægger fingre imellem og bruger lige så meget tid på at råbe af sceneturister og wannabe-tough guys, som de bruger på at snakke om politikorruption, hvilket er en lidt fjollet, men også ganske forventelig prioritering, deres alder taget i betragtning.
Det lyder måske ikke særligt, men det, der skiller Officer Down ud fra så mange andre er, hvor fucking hårdt, det går.
‘Steal to Survive’ er en hæsblæsende rasende omgang og sangeren, hvis navn desværre ikke fremgår, skriger, råber, brøler og spytter vreden udover de tre første rækker.
All in all er det her et fremragende outlet til raseri og giver udtryk for holdninger man kan stå inde for, så man ikke ender ud i brocore.
Opbygningen på ‘Sacred’ og dens stigende tempo er vanvittigt stærkt og kan kun anbefales. Man må håbe for Axel Foley, at han ikke skal infiltrere et hardcoreshow, hvor Officer Down spiller.
Officer Downs bandcamp kan findes her.
