‘Uanset hvad, jeg spiller, så ender det med at blive hardcore’.
Sådan sagde Christian Bonnesen, da vi interviewede ham og resten af New Money.
Og det er rigtigt. Uanset om Bonnesen høvler riffs i Psyke Projekt, Piss Vortex eller LLNN, kan man genkende ham. Det får vi allerede understreget fra første færd. ‘Perpetual Stew’ ruller, syder og bobler præcis lige så meget som den ret, den er opkaldt efter. Bonnesens riffs er så utroligt genkendelige, selvom det er spritnyt materiale. Den måde han kan veksle mellem twangs og chugs er nok til at få gryden i kog på et par sekunder.
Det samme kan siges om manden bag den groteske tyngde, der serveres i denne ret. Simon Tornby fra Fossils har skruet helt op for bassen, og den passage, der startes fra omkring et minut og tyve sekunder er ligefrem ækel i sin fedme og sin melasseagtige overstrømning af alt i tracket. Når det kombineres med Niclas Sauffaus’ barberpladsskarpe timing i trommespillet, kan man næsten blive helt overvældet.
Det er faktisk imponerende, hvor meget man kan nå at føle, når et track varer under to og et halvt minut, men selv efter kun dette sparsomme tidsinterval, kan man kun være enige med trioen i, at det her var fedt nok til at blive udgivet.
‘Speak Bitterness’ følger op med en hvirvelvind af lyd, der fremkalder billeder af en moshpit kun befolket af tasmanske djævle. Endnu en gang holder de to gamle Piss Vortex-kendinge fortet rigtig flot, men de to herrer, der rigtig stjæler billedet, er igen Simon Tornby og producer Jacob Bredahl, der i den grad har lagt sig i selen.
For grindinspireret hardcore, står denne udgivelse uden den mindste smule flimmer på skærmen. Hvordan Bredahl har formået at få de enkelte elementer til at fremstå så klart som han her har gjort er mig en gåde, men ikke desto mindre får det virkelig musikken til at komme til sin ret.
Tak for kaffe.
Det er en hæsblæsende omgang. Vi får otte numre på cirka 17 minutter og det betyder også, at der ikke er tid til at lægge fingre imellem. De musikalske lussinger, håndkantsslag og flyvende albuer smadrer til alle sider omkring os, men New Money har alligevel sørget for at fokusere indsatsen. Hvert eneste nummer fremstår som sin helt egen enhed midt i al støjen.
Man kan tydeligt høre, at Bonnesen også var riffsmed på LLNN’s mesterværk ‘Unmaker’. De tunge, chunky passager i ‘Nithing Pole (Olé Olé)’ og ‘Performancer’ er lige ved siden af, men har dog et helt andet glimt i øjet, end hans nu forrige band brød sig om.
Den kulsorte humor, som bandet er i besiddelse af, skinner igennem fra først til sidst, og selvom vokalen måske ikke ligefrem lægger op til, at man skal synge med, er det fortsat fantastisk morsomt at forestille sig den gale mand, der kaster forbandelser over milliardærers privatfly på vikingemanér, eller den stakkels abe, der er så fint i gang med at skrive Shakespeare, for så at lave en slåfejl på side 65, som bandet forklarede os. Man kan næsten høre frustrationen i den hektiske ‘Hamleb’
Et sted, der også er smæk på er i afslutteren ‘Blood Covenant’, hvor bandet gæstes af Doug Moore, og hvor Sauffaus får mulighed for at give den helt gas på et trommefokuseret track, alt imens de to synger duet. Jeg kan godt forstå, hvorfor trommeslageren bliver lidt forpustet af både at skulle brøle igennem og slå til i dette tempo. Yikes, godt, det ikke er mig.
Hidsigheden i den antikapitaliske lyrik tempereres af humoren, og det klæder New Money godt. Det er ikke alle, der kan være lige så vrede som Anti Ritual hele tiden. Men først og fremmest er ‘Dinero Nuevo’ en plade, der er fed at lytte til. Det er ganske svært at holde nakkemusklerne i ro og man får lyst til at slå sine venner lige i fjæset – det er jo de færreste af os forundt at komme så tæt på en ægte rigmand. Og så fungerer systemet jo som det skal, når de fattige kan banke på hinanden, mens de rige ler.
Om ‘Dinero Nuevo’ er en lort besat med similisten, eller et Chanel-logo smurt ind i fæces, vides ikke. Men det er pissefedt.
‘Nuevo Dinero’ er selvudgivet. Den er optaget og produceret af Jacob Bredahl i Dead Rat Studio. Cover art er skabt af Jesper Christoffersen.
