Archives: Anmeldelser

Det hus, som Katla byggede.

Det er pudsigt at skulle skrive om Katlas debut-LP. Ikke så meget fordi, der er noget svært ved bandet, men fordi man glemmer, at det faktisk er deres debut på…
Norsk midtvejsmelankoli

Forleden talte jeg med nogle venner om ska. Jeg er af den overbevisning, at de fleste skabands eksisterer, fordi mor har bedt dem om at tage lillebror med, og lillebror…
Vilde vulkaner

Dødsmetal er, muligvis, min yndlingsgenre. Særligt den rådne slags, som virkelig har genvundet sin popularitet i de senere år. Den københavnske scene, har især fået stor anerkendelse med dens mange…
Kommer aldrig ud af min shit-talk phase

Paramore er ikke, hvad de har været.Det er der vel sådan set ikke nogen af os, der er. Men selvom jeg smaddergodt kunne lide ‘After Laughter’ fra 2017, må jeg…
Langtrukken østrigsk tristesse med store armbevægelser

Harakiri for the Sky er tilbage med deres sjette album. Det er et band, som jeg altid har haft lidt blandede følelser omkring. Det er tydeligvis ikke noget de har…
Hjemløs kærlighed er stærkest på modersmålet

At få folkevisetraditioner og prog til at gå op i en højere enhed lyder som en svær øvelse. Danefae får det til at fungere. Der var mange stærke tendenser på…
You betcha

Det er svært at spille post-metal. Eller – det er såmænd ikke så svært, det er bare ikke så lige til at sørge for, det ikke er dødkedeligt – eller…
Skam dig, Ethel Cain

Ethel Cain blev lidt af et fænomen, da ‘Preacher’s Daughter’ udkom i 2022. Jeg blev interesseret i hypen og dykkede ned i den. Jeg var ikke begejstret, men jeg følte…
I lys og mørke mærker vi, vi lever. Ikke i det middelmådige

Jeg stammer fra Island. Det er adskillige slægtsled ude efterhånden, men lever stadig i det fastfrosne “Høskuldsson”, som jeg bærer et sted imellem alle mindre andre navne. Men det lever…
Tofu & twostep

Det her er ikke din sædvanlige naturromantiske, spiritualistiske black metal med forestillinger om Moder Jord som menneskets åndelige moder. Der er ingen episke skove eller længselsfulde blikke mod et tabt…
Skal du mene det, så skal du også mene det.

Og No Cure mener det helt sikkert – men desværre er det ikke altid, det skinner igennem på I Hope I Die Here. Albummet føles som en tung sydstatsbarbecue, hvor…
Metalsociologi uden tyngde

Den tyske sociolog Hartmut Rosa er ude i et sympatisk ærinde med bogen ‘Når monstre brøler og engle synger’. Desværre lykkes han bare ikke med at anskueliggøre, hvorfor heavy metal…
“Ignorer coveret! Lyt nu bare”

Kognitiv dissonans er en sjov ting. Da jeg sendte denne plade til en af mine kammerater, nægtede vedkommende at lytte til den. Og det er da også, hvis man skal…
Jernprisen

Jeg har skrevet en del om Agriculture de senere år. Jeg har lyttet til dem endnu mere. Og hver gang har jeg tænkt “Der er ingen andre, der lyder sådan…
UnnDerrgänger?

Jeg elsker at spise ude. En af mine yndlingsrestauranter udmærker sig ved, at man altid kan fornemme, at der er forskellige kokke i køkkenet fra gang til gang. Retten (ret…